Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 17. marts

Han opfandt cyberspace

Den amerikanske forfatter William Gibson genopfandt science fiction-genren i begyndelsen af 1980erne og satte navn på begreberne cyberspace og cyberpunk.

Forfatteren William Gibson.
Forfatteren William Gibson.

I 1999 beskrev den internationale presse – bl.a. Guardian og Sydney Morning Herald – forfatteren William Gibson som den »muligvis mest betydningsfulde forfatter de seneste to årtier« og cyberpunkens »profet«. Det er heller ikke for meget sagt om forfatteren, der i 1982 simpelthen opfandt begrebet cyberspace. Han navngav det elektroniske rum, i hvilket mennesker og maskiner kommunikerer og interagerer med hinanden – og efterfølgende blev hans roman fra 1984, »Neuromantiker« (Neuromancer) en international succes. 17. marts bliver han 70 år.

William Gibson har skrevet flere end 20 noveller og ti romaner, der er blevet storslået modtaget af kritikken. Desuden har han skrevet artikler i flere store internationale tidsskrifter og samarbejdet med teaterfolk, filmskabere og musikere. Ligesom hans arbejde har haft indflydelse på tænkning, design, film, litteratur og musik foruden naturligvis cyberkulturen og teknologi.

William Gibson er fra South Carolina, men er opvokset i det sydvestlige Virginia. Som 19-årig forlod han high school uden eksamen og tog til Canada, hvor han slog sig ned og har boet lige siden. Flere af hans tidligste fortællinger, bl.a. »Johnny Mnemonic« (1981), som blev filmatiseret i 1995, og »Burning Chrome« (1982) blev offentliggjort i magasiner og blade, men fra det øjeblik, hans første roman »Neuromantiker« udkom i 1984, blev William Gibson den væsentligste eksponent for cyberpunken som en ny form for science-fiction.

Romanen er blevet beskrevet som »en hæsblæsende roman om en ung hacker og hans liv i en dystopisk fremtidsverden, hvor grænsen mellem natur og teknologi smuldrer. En verden, der minder mere og mere om vores egen«. Og den blev tildelt tre af de mest betydningsfulde litterære science-fiction-priser, Nebula-prisen, Hugo-prisen og Philip K. Dick-prisen.

1986 kom en slags fortsættelse, »Count Zero«, der foregår syv år senere, og i 1988 kom »Mona Lisa Overdrive«, der foregår otte år senere. Den sidste slutter i, hvad der er blevet kaldt Sprawl-trilogien.

Hans næste projekt gik i en lidt anden retning. Sammen med Bruce Sterling skrev han »The Difference Engine«, der er en kontrafaktisk historie henlagt til et teknologisk avanceret England i Victoriatiden. Bogen blev indstillet til en Nebula Award som »bedste roman 1991« og til John W. Campbell Memorial Award i 1992. Herefter tog William Gibson fat på sin anden trilogi, den såkaldte Bridge-trilogi, der foregår i San Francisco efter et større jordskælv, og Tokyo, der er genopbygget ved hjælp af nanoteknologi. Her møder vi Gibsons tilbagevendende temaer om teknologisk, fysisk og åndelig transcendens i en mere saglig stil end i hans første trilogi. Den verden, de udspiller sig i, er umiddelbart genkendelig som vores egen verden fremskrevet nogle få årtier. Trilogien består af bøgerne »Virtual Light« (1993), »Idoru« (1996) og »All Tomorrow’s Parties« (1999).

Romanen »Mønstergenkendelse« fra 2003 følger en marketingkonsulent, der får til opgave at finde en mystisk internetvideos oprindelse. »Spook Country« fra 2007 er en politisk thriller, der følger op på »Mønstergenkendelse«. »Spook Country« fik igen en opfølger i 2010 med »Zero History«, hvor hovedpersonerne agerer i en verden fuld af spioner, spøgelser og andre forbryderiske, usete agenter.

2012 udgav William Gibson en samling af non-fiction-tekster udgivet med titlen »Distrust That Particular Flavor«, mens hans bog »The Peripheral« fra 2014 undersøger muligheden for at kommunikere med fremtidige samfund ved hjælp af computerteknologi.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.