Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 3. juni:

Han kæmper mod de store dræbere

Professor Børge Nordestgaard er en af landets mest citerede forskere, der især fokuserer meget på kolesterol og hjertesygdomme.

Professor Børge Nordestgaard (th.) og hans team forsker i nogle af de store folkesygdomme.Foto: Jeppe Michael Jensen Jeppe Michael Jensen
Professor Børge Nordestgaard (th.) og hans team forsker i nogle af de store folkesygdomme.Foto: Jeppe Michael Jensen Jeppe Michael Jensen

Når der findes en medicin, som forebygger en tidlig hjertedød blandt et stort antal, skal de have den. Sol kan også være gavnlig – for at opbygge vores depoter med D-vitaminer. Og så kan det i øvrigt være godt for en at være en smule overvægtig.

Med budskaber som disse zoomer professor og overlæge på klinisk biokemisk afdeling på Herlev-Gentofte Hospital, Børge Grønne Nordestgaard, der fylder 60 år 3. juni, ind på emner i hverdagslivet, der optager stort set alle danskere, hvilket har været med til at gøre ham til en af de mest citerede forskere både i danske og internationale medier.

Derfor kan du spise æg med god samvittighed

Han har bidraget med over 500 videnskabelige artikler og er med på listen over de ca. 3.000 mest indflydelsesrige, nuværende forskere i hele verden, ligesom han hver måned er af sted som foredragsholder ved videnskabelige møder rundt omkring i verden. For nylig blev han udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Buenos Aires i Argentina.

Meget af hans forskning tager afsæt i den helt unikke Herlev-Østerbro-undersøgelse, der rummer helbredsdata på over 25.000 danskere over 20 år, indsamlet i fem personundersøgelsesrunder fra 1976 til 2015, som indeholder en guldgrube af oplysninger.

Børge Nordestgaard fokuserer meget på især kolesterol og hjertekarsygdomme, to af de helt store »dræbere« både i Danmark og på verdensplan, og som han ihærdigt arbejder på at forebygge.

Nyt studie påviser massiv underbehandling af kolesterol

I et af sine seneste forskningsstudier er han f.eks. nået frem til, at mere end hver femte dansker har en høj eller meget høj risiko for at dø af hjertesygdomme i løbet af ti år. Alligevel får mange ikke den forebyggende behandling mod forhøjet kolesteroltal, der kan forhindre blodpropper.

Forskningen viste således, at der var tale om en massiv underbehandling, hvor 80 pct. af gruppen ikke modtog medicinsk behandling, og sådan må det ikke være, mener Børge Nordestgaard.

»Når der findes en hyppig dødelig sygdom, som er meget nem at forebygge med livsstils- ændringer og billig bivirkningsfri medicin, så synes jeg, at det enkelte menneske såvel som samfundet skal udnytte denne mulighed optimalt,« siger han.

Dansk studie: Folk med lidt på sidebenene lever længst

ørge Nordestgaard har også været aktiv med budskaber på et andet stort sundheds-emne, overvægt og fedme, hvor hans ærinde mere har været at afdramatisere udviklingen og frygten for, at selv den mindste overvægt kan være farlig.

Faktisk er andelen af svært overvægtige kun steget relativt beskedent, og i gennemsnit lever moderat overvægtige med et BMI på 27 i realiteten længere end alle andre vægtgrupper, har han påpeget i et interview med Kristeligt Dagblad.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.