Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 21. april

Han har nået det hele

Skuespilleren Finn Nielsen har været i arbjede hele sit lange liv i dansk teater.

Skuespiller Finn Nielsen, der bliver 80 år fredag, har mange gange spillet det dumme svin på film. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix
Skuespiller Finn Nielsen, der bliver 80 år fredag, har mange gange spillet det dumme svin på film. Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

På den ene side er det jo fantastisk, at man har haft helbred til at kunne arbejde i så mange år, at nogen har gidet kalde på én i alle de år, og at man – sagt i al beskedenhed – har været i stand til at følge med udviklingen både fagligt og socialt.«

Sådan sagde skuespilleren Finn Nielsen i forbindelse med sit 50-års-jubilæum for et par år siden og fortsatte:

»Men på den anden side er det altså også skræmmende at tænke på alle de ting, man ikke har nået, og alle de drømme, der ikke er blevet opfyldt endnu, og som bare ligger klar til at blive fyret af. Man kan ikke lade være med at få tanken: Kan du nå det? Kan du nå det, inden du ikke kan mere – eller inden der ikke er brug for dig mere?«

Skulle handle med tøj

Men brug har der været for Finn Nielsen. Han bliver ved med at dukke op. Den ualmindeligt velbevarede og ungdommelige skuespiller stod på scenen og underholdt en fyldt sal så sent som til åbningen af det nye Vendsyssel Teater i Hjørring i januar. Og i det hele taget har der været travlt i et arbejdsliv, som startede for henved 60 år siden.

Oprindelig var det tanken, at unge Finn skulle have været herreekviperingshandler. Hans far var var skrædder og blev senere leder af en konfektionsfabrik. Finn Nielsen nåede så langt som til at få en læreplads.

Men via sportsdans og et engagement ved Pantomimeteatret blev han tilbudt rollen som Riff i danmarkspremieren på musicalen »West Side Story«, som førte Finn Nielsen til en karriere som skuespiller. Det var på Odense Teater i 1965, og han blev optaget på teatrets elevskole. Siden har han arbejdet på stort set alle Københavns teatre, bortset fra Det Ny Teater. Og han har arbejdet meget, sjældent været arbejdsløs. Så meget, at han erkender, at alt måske ikke blev lige godt. Blandt andet fordi han som yngre ikke var så kritisk i forhold til indsatsen - »åndeligt doven« har han kaldt sit yngre jeg.

Til gengæld har han de senere år kunnet nyde at gå meget mere ind i de processer, han har været en del af. Hvad enten det har været rollen som Trine Dyrholms usympatiske far i filmen »Lille soldat«, der hører til et af de bedste filmminder - i det hele taget er der en del skiderikker og dumme svin i Finn Nielsens rollebog.

Dem har han formået at forsvare, så langt det nu er gået. Men han har også de senere år fået gode udfordringer på Teater Grob og Republique.

Men ellers husker man ham bl.a. for en lang række revyer - ikke mindst dem i Hjørring, hvor han en enkelt sæson tilmed var chef - og for rollen som Skipper i den uopslidelige julekalender »Nissebanden på Grønland«.

Det teater, der har været hans liv, ved han ikke helt, hvad han skal gøre uden:

»Det er helt fantastisk positivt og energiforøgende som bare pokker, når man kan gå hjem efter en prøve og sige til sig selv: »Hold kæft, du har meget at lære endnu!« sagde han i føromtalte interview.

»Og så må man bare håbe, at man både har helbredet og får tiden til at gøre det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.