Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Aktuelt portræt

Glasdoktoren

I disse dage åbner en udstilling af glaskunst på Sophienholm. Fællesnævneren for alle værkerne er, at de er blevet til med hjælp fra Per Hebsgaard, der gennem mange år har været glasmesteren, kunstnerne er gået til.

Per Hebsgaard har arbejdet sammen med en hærskare af kunstnere og arbejdet med udsmykninger i omkring 180 kirker.Privatfoto
Per Hebsgaard har arbejdet sammen med en hærskare af kunstnere og arbejdet med udsmykninger i omkring 180 kirker.Privatfoto

Doktor Glas, kaldes han. Glasdoktoren. Hebberen (og mere i betydningen: Hepperen – den der sørger for at kunstnere kommer ud over stepperne). En efterspurgt mand kan have mange navne i det danske kunstliv.

Per Steen Hebsgaard har. Siden han blev uddannet for 50 år siden, har Per Hebsgaard arbejdet med glas og i årtier udelukkende med glas som kunstnerisk materiale. Selv om han stadigvæk kan finde ud af at indramme et billede.

Per Hebsgaard er en af kunstens håndværkere. Ligesom for eksempel bronzestøbere og kobbertrykkere er glasmagere blandt kunstnernes uundværlige fagfolk. Både når det kommer til mindre ting som fade og krukker, og når det gælder de mange store udsmykningsopgaver. Af de omkring 2.200 kirker, vi har herhjemme, vurderer Per Hebsgaard selv, at han har hjulpet til med udsmykninger i 180.

Selv siger Hebsgaard beskedent, at det jo kun er hans hobby, for hvorfor skulle man ellers stå op klokken 4 om morgenen. Hver dag. Hvis det ikke var, fordi man blot interesserer sig for det dér glas, og hvad det kan på så mange forskellige måder. Som udstillingen på Sophienholm også giver et indtryk af.

Efter at Hebsgaard, der stammer fra Thisted, i 1967 var udlært som glarmestersvend i Tarm, blev han ansat hos L. Freese og Sønner. I 1975 bliver han medejer af det fine gamle firma. Men så må han alligevel ud og prøve vingerne selv. I 1986 etablerer Per Hebsgaard sin egen virksomhed, og med forbehold for de lejlighedsvise udsving, der altid er i de fleste brancher, er det gået strålende. Berømte kunstnere er kommet fra nær og fjern – og i de senere år har adressen på værkstedet været lidt uden for Præstø, hvor hustruen Lisbeth og han har slået sig ned med en skulpturpark omkring sig. Lokale kræfter arbejder i øvrigt for, at der skal indrettes et museum med eksempler på Per Hebsgaards arbejde gennem tiderne. Fondsmidlernes mængde tyder på, at målet er inden for rækkevidde.

I 1988 var der et dansk kulturfremstød i Frankrig – og det var også Per Hebsgaard en del af med udstillingen »Ny dansk glaskunst«, der blev vist i Chartres og efterfølgende turnerede i Danmark. Siden er det blevet til en længere række andre udstillinger – ligesom han har solgt værker til en stribe danske museer.

Og selvfølgelig også skulpturer til det offentlige rum – takket være de fonde uden hvilke dansk kunst og kultur ville se ganske anderledes ud.

Udstillingen på Sophienholm i Lyngby hedder »Kunsten i lyset« og vises til 27. august

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.