Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år 8. januar

Geniet der trodser sin dødsdom

Verdens mest berømte nulevende naturforsker fylder 75. Det er et under, for i over 50 år har Stephen Hawking levet med en dødsdom.

Stephen Hawking er en af verdens mest kendte videnskabsmænd, især kendt for sine teorier om sorte huller. Foto: Ólafur Steinar Gestsson 2016)
Stephen Hawking er en af verdens mest kendte videnskabsmænd, især kendt for sine teorier om sorte huller. Foto: Ólafur Steinar Gestsson 2016)

Der findes ingen nulevende videnskabsperson, der er lige så kendt og ombejlet som Stephen Hawking.

Da han i august i fjor holdt foredrag i DR Koncerthuset, blev de 1.800 siddepladser udsolgt på få minutter. Og jubelen brød straks løs, da han blev rullet ind i sin kørestol og med sin velkendte computergenererede stemme spurgte publikum:

»Kan I høre mig?«

Når den tidligere Cambridge-professor i teoretisk fysik taler, bliver der lyttet, som er han et omrullende orakel. For han opfattes som et geni med en ganske enestående indsigt i universets dybeste mysterier og såmænd også i verdens og menneskehedens fremtid.

Det mest fantastiske er imidlertid, at Stephen Hawking fortsat er iblandt os. Allerede i en alder af 21 år, fik han diagnosen amyotrofisk lateral sklerose (ALS) – en sjælden sygdom, der langsomt nedbryder kroppens nerveceller. Lægerne gav ham maksimalt to år endnu at leve i.

Nu fylder professoren 75 år og har dermed trodset dødsdommen i det meste af et menneskeliv.

Hvilket både vidner om den kyndige lægefaglige bistand og omsorg, han er blevet mødt med, samt om en enestående vilje til at leve og fatte evig interesse for de dybeste spørgsmål.

Allerede i sin barndom gjorde han sig bemærket med sin usædvanligt skarpe intelligens, og som bare 17-årig blev han optaget på fysik- og kemistudiet på Oxford University. Kort efter skiftede han til Cambridge, hvor han kastede sig over universets på mange måder mest ekstreme objekter, de ubegribeligt kompakte sorte huller, der dengang udelukkende kunne betragtes som hypotetiske.

Med en prisvindende ph.d.-opgave i 1966 forbløffede han den videnskabelige verden med sin dybe forståelse af de mærkværdige sorte huller, der opsluger alt og får selveste tiden til at stå stille, og i samme åndedrag opdagede han, at sorte huller udsender en svag stråling, som i dag kaldes for Hawking-stråling. Endvidere begyndte han at udtænke en form for skitse til en naturlovenes naturlov – en »The Theory of Everything«.

I 1988 kom hans folkelige gennembrud med historiens største videnskabelige bestseller »A Brief History of Time« (»Hawkings univers«), og i 2014 blev hans verdensberømmelse cementeret med den Oscarvindende spillefilm om hans forunderlige liv »The Theory of Everything«.

Selv om professoren for længst har mistet talens brug er han fortsat en aktiv fysiker, foredragsholder og debattør, som udelukkende er i stand til at kommunikere ved hjælp af en avanceret computer, der tolker små muskelsammentrækninger i hans ene kind.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.