Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fra sexsymbol til Krummefar

Dick Kaysø har snart været skuespiller i 50 år og han har været flittigt brugt på landets teatre og på film og TV.

Dick Kaysø og Tammi Øst i filmen "Mimi og Madammerne" .
Dick Kaysø og Tammi Øst i filmen "Mimi og Madammerne" .

Er det ikke, som om der er to udgaver af Dick Kaysø? Sådan lidt enkelt formuleret. Først var der dansk films sexede førsteelsker. Med sit mørke fuldskæg, naturlige maskulinitet og blå blik brød han for alvor igennem på filmlærredet som den dedikerede formiddagsbladsjournalist i Anders Refns spillefilm »Strømer« – en rolle, han fik en birolle-Bodil for i 1977. Fulgt op af virile indsatser i »Pengene eller livet« og »Den ubetænksomme elsker« efter Leif Panduros roman i begyndelsen af 1980erne.

Men på film blev han i de tidlige år også en del af dansk filmskat via sin medvirken som fjottet politimand i en lille håndfuld af de populære kapitler om Olsen-bandens bedrifter som en slags afløser for Ole Ernst.

Og siden er der så med årene kommet en anden Dick Kaysø ind i billedet. En mere naiv, venlig og bamset Dick Kaysø, der måske nok har temperament bag det vennesæle, lidt vattede ydre, men som har hjertet på rette sted. Det er ham, vi kender fra den lange række af de populære film om Krumme og hans familie efter Thøger Birkelands bøger med Kaysø som den godmodigt forvirrede opfinderfar – en enkelt julekalender blev det endda også til.

Krumme og endda Krumme-mor blev skiftet ud undervejs, men Kayøs elskelige Krummefar var længe en konstant. Det er også den mere enkle, tungere Kaysø, vi husker som den bundærlige socialdemokrat Børge, der tonede frem i stuerne i TV-serien »Krøniken«.

En af seriens lunere figurer. Et afbræk fra det rare spillede han som den skræmmende ubehagelige far i overgrebshistorien »Himlen falder« fra 2009.

En kvajet barndom

Det ligefremme københavnervæsen er på mange måder Kayøs eget. Allerede som 17-årig stak skilsmisse-drengen fra Nørrebro til søs fra det, han selv har betegnet som en »kvajet barndom«. Som 20-årig kom han ind på Statens Teaterskole i begyndelsen af 1970erne.

Det var en teateroplevelse i London, der satte det hele i gang. Kaysø var ikke tilfreds med forestillingen: »Gør selv noget ved det,« fik han at vide. »Alle skuespillere er historiefortællere,« har han sagt. »Og den historie, de vil fortælle, er den historie, der ligger og trykker inde i dem - og det er deres egen.«

Han har været flittigt brugt på film og TV, men også på teatret har han haft en del at se at se til. Ikke mindst i nærheden af Peter Langdal, der bl.a. brugte ham i sine banebrydende klassikeropsætninger »Erasmus Montanus vender tilbage« og »En skærsommernatsdrøm«. En kort overgang var han endda fast engageret på Aalborg Teater, men det blev for fastlåst for Kaysø, der ikke trivedes med at vide, hvad han skulle lave næste gang.

I stedet har han fungeret som freelancer, og har været rundt på en stor del af de københavnske teatre med afstikkere til hovedlandet, ikke sjældent med humoren i bagagen.

Senest dukkede han op som hoteldirektøren i den langtidsholdbare musicalsucces »Dirty Dancing«. Og så er der selvfølgelig alle tegnefilmene, han har lagt stemme til. En overgang var han ligefrem Anders Ands officielle røst herhjemme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.