Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år 29. maj

Fra lærer til prisbelønnet TV-vært

Lene Beier er vært for programmer som Landmand søger kærlighed. Hun var oprindelig lærer, men drømte om at lave TV.

Lene Beier var oprindeligt lærer, men skiftede til TV. Foto: Søren Bidstrup.
Lene Beier var oprindeligt lærer, men skiftede til TV. Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg elsker at møde nye mennesker, og som TV-vært oplever du ikke, at to dage er ens. Man kommer ud og møder en masse mennesker, som er passionerede omkring det, de beskæftiger sig med. Det gælder f.eks. programmet En stor dag på godset. Her kommer vi ind på godserne, hører om stedets historie og møder nogle mennesker, som virkelig brænder for det, de laver.«

Ikke kun ordene, men også tonefaldet viser, at TV2-værten Lene Beier virkelig brænder for at lave TV. Entusiasmen brænder også igennem på skærmen, hvad enten det drejer sig om Landsmand søger kærlighed, En stor dag på godset eller Hjem til gården.

Mit sidste måltid: Jeg vil have klassiske grillpølser skyllet ned med masser af tung rødvin

Oprindelig er hun uddannet lærer, og hun arbejdede også i folkeskolen 2006-2011, inden hun forlod lærergerningen til fordel for jobbet som vært på TV2s nye satsning TV2 Fri.

»Jeg var glad for at være lærer. Jeg elsker at være sammen med børn, at undervise og finde på spændende måder at undervise på. Men jeg syntes, at der var kommet for mange test, for meget målbarhed og for mange læringsplaner – kort sagt for meget bureaukrati – i skolen, og det passede meget dårligt til mig. Da jeg selv gik i skole, brød jeg mig ikke om test, og jeg synes, at det er lysten, der skal være det bærende,« siger Lene Beier, som i et interview i JyskeVestkysten har fortalt, at hun i skolen var en drengepige – en rod, som ikke kunne sidde stille.

Allerede mens hun var lærer, drømte hun at komme til at lave TV. I 2009 fik hun efter at have deltaget i en casting job som TV-vært på et quiz-program, Quiztimen, på TV2 Charlie.

»Programmet var ikke en succes, men jeg fandt ud af, at det var sjovt at lave TV. Jeg faldt for branchen.«

Sambaen satte en stopper for Lene Beier

Senere lavede hun sammen med bl.a. Peter Mygind nogle anti-mobbe-programmer, hvor hun ikke selv stod foran kameraet. En dag hørte hun fra en kollega i produktionsselskabet STV, at TV2 søgte en kvindelig vært til Frihuset på den nye TV2 Fri-kanal. Hun søgte og fik jobbet, og siden hun forlod lærerjobbet i 2011, er det gået slag i slag. I 2014 blev hun til sin egen store overraskelse kåret som Årets Stjerneskud ved Billed-Bladets årlige TV-Guld-fest. Ved prisoverrækkelsen var hun følelsesmæssigt overvældet og fortalte, at hun havde drømt om prisen, men ikke regnet med den.

Lene Beier er gift med ejendomsmægler Anders Beier, og hun er familiemenneske om en hals. Parret har sammen sønnerne Arthur og Otto. Eneste minus ved TV-jobbet er faktisk lange produktionsdage.

»Der savner jeg mine unger,« siger hun. Familien bor i Dragør i et netop ombygget hus. Bygge-projektet resulterer, selvfølelig, i et TV-program, Beier bygger, som sendes på TV-værtens fødselsdag. Samme dag tager TV2 også hul på en ny sæson af En stor dag på godset – naturligvis også med Lene Beier som TV-vært.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.