Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år 6. maj

Formidleren af brugbar viden om vin

I dag nyder Flemming Hvelplund, at han ikke skal udtrykke sig, hver gang han drikker et glas vin. Det gør nydelsen større.

Flemming Hvelplund gik på pension, da han fyldte 70 år.
Flemming Hvelplund gik på pension, da han fyldte 70 år.

Vinkenderen Flemming Hvelplund siger selv beskedent, at han i mere end 50 år førte sig frem som vinkender, og at det lykkedes ham at holde facaden.

»Nu nyder jeg, at jeg ikke skal udtrykke mig, hver gang jeg drikker et glas vin. Og tro mig, det er et væsentligt bidrag til fornøjelsen,« tilføjer han.

»Vininteressen er stor i Danmark, men egentlig brugbar vinviden er det kun få, der behersker,« siger han.

Selv foretrækker han at kalde sig vinmand, men faktum er, at Flemming Hvelplund 1959-2012 fulgte vinbranchen på nærmeste hold.

Først som ansat i forskellige vinhuse med kortere og længere studieophold i Tyskland, Bourgogne, Bordeaux, Andalusien, Porto og Amerika, inden han i 1976 blev selvstændig. Ikke køb og salg, men rådgivning, undervisning og skribentvirksomhed - såmænd også i Berlingske i en periode for 20 år siden.

Flemming Hvelplund har været initiativtager til Den Danske Vinskole, De Danske Vinrejser, Det Danske Vinselskab og www.vinavisen.dk. Han var redaktør af Journal du Vin, der var med til at skabe den franske vinrevolution i Danmark, og han var med til at starte livsstilsmagasinet Smag & Behag, og har skrevet om vin alle vide vegne og er desuden forfatter til flere vinbøger.

Blandt andet Politikens Store Vinbog, der er udkommet i 180.000 eksemplarer, og dermed den mest solgte danske vinbog.

Han har medvirket i hundreder af radioudsendelser i Danmarks Radio og i flere TV-udsendelser om vin. Han har stået på alle betydningsfulde vinmarker i hele verden, og smagt de bedste vine der, hvor de bliver til. Og siddet til bords med dem der laver dem. Han blev formidleren af viden om vin par excellence.

Desuden har Flemming Hvelplund været optaget i mere end 20 udenlandske vinbroderskaber og fik i 1979 den franske orden »merit agricole«. 1995 fik han vinhandlerforeningens hæderspris og i 2000 blev han tildelt Det Danske Gastronomiske Akademi’s hædersdiplom. I 2005 modtog han Champagneprisen, som er Danmarks største gastronomiske pris.

Flemming Hvelplund var en populær og underholdende foredragsholder, men ikke mere.

»Jeg blev til sidst så forfærdelig træt af at høre mig selv tale,« siger han. Da han blev 70, gik han på pension.

I dag har han trukket sig tilbage til Stevns til sin firlængede gård omgivet af 50 tønder land god jord og udsigt over bugten.

»Her er der altid noget, man kan gå ud og vende,« siger han, »og så læser jeg Berlingske, og det er utroligt, for selv om jeg bruger et par timer på det, når jeg ikke det hele.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.