Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
30 i dag

Forelsket i sprog

Josefine Klougart er mildest talt ikke nogen storyteller. Forfatteren, der på få år er blevet en af de mest markante litterære stemmer herhjemme, går efter sproget snarere end historien.

Allerede i 16-årsalderen blev Josephine Klougarts evner til at beherske sproget bemærket. Arkivfoto: Nikolai Linares
Allerede i 16-årsalderen blev Josephine Klougarts evner til at beherske sproget bemærket. Arkivfoto: Nikolai Linares

»Jeg opfatter ikke mig selv som en forfatter, der har en god historie at fortælle,« sagde Josefine Klougart til Berlingske i 2010.

Dengang var hun et ubeskrevet blad i den danske litteraturs underskov af nye talenter. En 24-årig forfatterskoleuddannet forfatter, der havde fået antaget sin debutroman »Stigninger og fald«.

»For mig er den gode historie ikke så vigtig. Min lyst til at være forfatter og min lyst ved litteraturen i det hele taget handler mere om en forelskelse i sproget.«

Siden er Josefine Klougart i den grad selv blevet en god historie. På få år er hun blevet en af de mest markante forfattere. Herhjemme såvel som i resten af Norden.

Allerede med »Stigninger og fald«, der skildrer en barndom på Mols i 1990erne – ikke ulig hendes egen – blev hun nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Og blev det igen med den tredje roman på tre år, »Én af os sover«, der kom i 2012 og fulgte op på »Hallerne«.

Længe inden den brede offentlighed fik øje på hende, vidste folk i det litterære miljø, at der var noget særligt på færde med Josefine Klougart.

Forfatteren Hans Otto Jørgensen opdagede hende på et skrivekursus på Testrup Højskole. Dengang var hun 16 år. På Forfatterskolen mødtes de igen, da Hans Otto Jørgensen var rektor der. Også den norske forfatter Tomas Espedal har fra hendes debut været begejstret for Josefine Klougarts lyriske prosa. De to er siden blevet venner og har også optrådt sammen ved mange litterære arrangementer.

Mens Josefine Klougart i begyndelsen, længe før debuten, tvivlede på forfatterdrømmen, når nu hun ikke havde nogle konkrete historier at fortælle, blev hun efterhånden overbevist om, at det snarere var en styrke end en svaghed.

»Det er en større faldgrube at have nogle historier, man gerne vil fortælle,« forklarede hun i Berlingske i 2013 og tilføjede:

»Eller at tro, at man skal oplyse verden med sine ideer. For så bliver sproget et instrument til at udtrykke noget, man allerede ved, hvad er. På den måde kan man aldrig overskride sin egen reflektions­evne. Jeg synes ikke, der er nogle mennesker, som har en reflektionsevne, der er så interessant, at det forsvarer, at man skal læse 300 sider af det.«

Josefine Klougart har noget andet. En følsomhed over for sprog, der betyder, at hun bag om ryggen på sig selv, som hun selv har formuleret det, kan komme til at sige noget vigtigt.

Og skønt der unægtelig er mere salg i letafkodelige, plotbaserede fortællinger med effektive cliffhangers, er det lykkedes Josefine Klougart at nå en betydelig læserskare. Senest med romanen »Om mørke«, der udkom i 2013 på Gladiator, det forlag som Hans Otto Jørgensen har etableret med idéhistorikeren Jakob Sandvad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.