Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 14. juni

Fandt sin bror efter 25 år

Først som 25-årig mødte den amerikanske forfatter Mona Simpson sin bror, Steve Jobs, som var en af grundlæggerne af Apple. En figur i »The Simpsons« er opkaldt efter hende.

Forfatteren Mona Simpson fandt sent ud af, at hun er søster til Steve Jobs. Evan Sung/The New York Times
Forfatteren Mona Simpson fandt sent ud af, at hun er søster til Steve Jobs. Evan Sung/The New York Times

Den amerikanske forfatter Mona Simpson har haft et liv, som ville have slået benene væk under mange, men som til gengæld er inspirerende stof for en forfatter, der skriver selvbiografiske romaner.

Hun blev forladt af sin far som fire-årig, trukket fra den ene ende af det store USA til den anden af sin enlige, fattige mor, der inden da havde måttet opgive et ægteskab med en skøjte-instruktør, George Simpson, da Mona Simpson var 13 år. Da Mona var i midten af 20erne, mødte hun for første gang sin bror, Steve Jobs, medstifter af den globale IT-koncern Apple.

Men Mona Simpson har klaret sig særdeles godt i livet. Hun er professor i litteratur på det prestigefyldte University of California. Hun er en anerkendt forfatter til seks romaner, hvor hun bruger sit eget liv som litterært brændstof. Og hun har to børn. Hun er skilt fra faren, Richard Appel, der er producer og manuskriptforfatter og bl.a. har skrevet afsnit til den amerikanske sitcom, »The Simpsons«, hvor han opfandt figuren Mona Simpson – opkaldt efter sin daværende hustru.

Amerikansk Elle har beskrevet hende som slank, attraktiv og petit. »Hun ligner en, som kunne løbe ti km om dagen, mens hun lytter til bånd med fransk konversation (hvilket hun, begge dele, faktisk gør),« skrev bladet.

I sin første roman, »Anywhere But Here« (1986), som blev en succes hos både læsere og anmeldere, skriver Mona Simpson om forholdet mellem en datter og hendes mor, som flytter på tværs af USA.

Filmen blev filmatiseret (på dansk »Hvor lykken er«) med bl.a. Susan Sarandon og Natalie Portman i rollerne. En anden af hendes romaner, »The Lost Father« (1992), handler om en kvindes forsøg på at finde sin syriske far.

Mona Simpson er født i Wisconsin som datter af en syrisk far, Abdulfattah »John« Jandali, som var universitetsstuderende i USA, og en schweizisk-tysk-amerikansk mor, Joanne Carole Schieble.

Under en ferie i Homs i Syrien hos den syriske familie blev Joanne Carole Schieble uønsket gravid, og hendes fars modstand mod forholdet var så indædt, at hun efter fødslen bortadopterede drengen, Steve Jobs, som senere blev med-grundlægger af Apple. Nogle få måneder efter bort-adoptionen døde Joanne Carole Schiebles far.

Steve Jobs og Mona Simpson mødtes første gang i 1982, og de bevarede og udbyggede kontakten livet igennem. Da Steve Jobs døde i 2011, skrev Mona Simpson et langt indlæg om søskende-forholdet i The New York Times.

»Da jeg mødte Steve, var han en fyr i jeans på min egen alder med et arabisk eller jødisk udseende, smukkere end Omar Sharif. Vi gik en lang tur – noget, viste det sig, som vi begge holdt af. Jeg husker ikke meget af, hvad vi fortalte hinanden den første dag, kun at det føltes som om, at jeg havde fundet en ven,« skrev Mona Simpson.

»Selv om jeg er feminist, har jeg hele livet set frem til at møde en mand, som jeg kunne elske, og som kunne elske mig. I årtier troede jeg, at den mand ville være min far. Da jeg var 25, mødte jeg den mand, og han var min bror,« skrev hun også.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.