Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år 27 marts

Et blik mod Universet

Da Michael Linden-Vørnle første gang så op mod himlen med sin stjernekikkert var han solgt til astronomien.

Michael Linden-Vørnle har også en karriere i militæret.
Michael Linden-Vørnle har også en karriere i militæret.

De fleste børn er fascineret af stjernehimlen, hvis de altså er så heldige at bo et sted, hvor man kan se den for bare bylys. Michael Linden-Vørnle voksede op i Vejle, hvor der ikke var specielt mørkt, men han kunne tage sit teleskop med ud til bedsteforældrenes sommerhus i Hvidbjerg. Teleskopet havde han fået af sine forældre til konfirmationen.

»Den første »stjerne«, vi kiggede på, viste sig at være Saturn med sin smukke ring. Det syn gjorde så stort indtryk på mig, at jeg fra det øjeblik var totalt opslugt af astronomi,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Han uddannede sig til astrofysiker, og fik siden arbejde på Tycho Brahe Planetarium, hvor han i den grad slog igennem i medierne, når der skulle forklares om alt det, der foregår i Universet. Og lige meget om det så var en af de naturlige processer, der skulle beskrives, menneskets udforskning af det eller om det blot var et spørgsmål om at se en delvis solformørkelse eller en Venus’ passage af Solskiven, så var Michael Linden-Vørnle på plads og kunne formidle budskabet med en entusiasme, der kunne få selv ikke-særligt-interesserede til at forstå og ønske mere viden. Faktisk kan den mindste gnist tænde hans lyst til at fortælle om alt det, vi i virkeligheden ikke ved så forfærdeligt meget om.

Og her var overvejelsen for Linden-Vørnle, om han skulle fortsætte med blot at formidle sin viden, eller om han skulle søge mere viden som forsker. Ved siden af jobbet på planetariet havde han et bijob, nemlig med den europæiske rummission, Planck, der har lavet de mest følsomme og detaljerede målinger af eftergløden fra Big Bang – den kosmiske mikrobølgebaggrund.

Danmark stod for Planck-satellittens teleskop, der blev bygget i kulfiber. Linden-Vørnle brugte en del tid på at analysere målinger af teleskopet, der blev bygget af den tyske rumvirksomhed Astrium.

Planck blev sendt op i maj 2009 og foretog målinger indtil 2012. Resultaterne er i de seneste år blevet offentliggjort.

Linden-Vørnle besluttede at fortsætte ad forskningsvejen, og i 2013 valgte han at forlade Tycho Brahe Planetarium til fordel for Institut for Rumforskning og -teknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space).

På det tidspunkt havde han været mere end 13 år på Tycho Brahe Planetarium, så han følte, at det var på tide at komme videre.

På DTU Space har han fortsat sit engagement i Planck-missionen. Derudover arbejder han meget med rumbaserede systemer til overvågning og kommunikation – særligt i Arktis. Den danske satellit »Ulloriaq«, der blev opsendt i begyndelsen af marts, skal vise hvordan nano-satellitter kan bidrage til arktisk overvågning. I samarbejde med Forsvarets Center for Operativ Oceanografi skal Michael Linden-Vørnle stå for den operative afprøvning af satellitten i perioden maj-oktober i år.

»Derudover bruger jeg tid på udvikling og integrering af autonom infrastruktur – altså hvordan vi optimalt set integrerer autonome systemer (droner til lands, til vands og i luften) i vores eksisterende infrastruktur. Siden 2014 har jeg været leder af DTU Space DroneCenter,« siger Linden-Vørnle.

Men forskningen betyder ikke, at han har opgivet den bredere formidling af verdensrummet. Dels gennem DTU Space, dels ved nogle aftner at stå for fremvisning af stjernehimlen over København fra Rundetårn, og det har han faktisk gjort i 25 år. Gennem alle årene har han desuden haft en parallel karriere som officer af reserven i Søværnet, siden 2012 som chef for sektionen for informationsoperationer ved Søværnets Taktiske Stab med grad af orlogskaptajn.

Han har siden 1994 været gift med Liselotte, parret har to børn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.