Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Er du uheldig i dag? Det er der (måske) en grund til

En af de dage. I dag er det en de uheldige dage, som den verdenskendte danske astronom Tycho Brahe forudså. Men glem ikke de heldige dage, og det meste er vås, siger videnskaben.

 32 ud af årets 365 dage er i følge den verdenskendte danske astrolog, Tycho Brahe, en af årets mest uheldige dage. I dag er en af dem. Foto: Linda Kastrup
32 ud af årets 365 dage er i følge den verdenskendte danske astrolog, Tycho Brahe, en af årets mest uheldige dage. I dag er en af dem. Foto: Linda Kastrup

Det er meget uretfærdigt at bebrejde den berømte danske astronom Tycho Brahe, hvis du har en virkelig dårlig dag den nærmeste tid. I dag – 32 ud af årets 365 dage – er ifølge ham en af årets mest uheldige dage, hvor der kan være mere mellem himmel og jord, end man tror. Eller måske. For det handler om en dansk astronom, der i 1596 lod sig overtale til – efter ordre fra en tysk kejser – at udnævne de særligt uheldige dage. Og siden gik det, som det gik.

Mange videnskabsmænd har tilbagevist det som det rene nonsens, men overleveringen og myten lever, så om ikke andet, kan du altid skyde skylden for et dødt bilbatteri, en dårlig hår-dag, en punkteret cykel eller en total kikset samtale med chefen på gode gamle Tycho.

Tyge Ottesen Brahe blev født i Skåne i 1546 og endte sine dage i Prag i 1601. Han begyndte sin videnskabelige livsbane på jurastudiet på Københavns Universitet, men skiftede hurtigt til astronomi, da en partiel solformørkelse i 1560 fik vakt interessen. I 1572 så han – stadig i Skåne – en stærkt lysende stjerne i Stjernebilledet Cassiopia i Mælkevejen, og selv om alle andre iagttagere på dette tidspunkt mente, at dette fænomen måtte befinde sig i Jordens atmosfære, var han stædig. Han opdagede en Nova. En pludseligt opflammende stjerne uden for vores solsystem. En supernova.

I 1572 fastslog han, at kometer var længere væk end Månen og således uden for Jordens atmosfære. Og han fastslog, at Jorden var Universets midtpunkt og som sådan ubevægelig. Den tanke blev dengang accepteret. F.eks. at Solen gik i en bane rundt om Jorden. I løbet af 1600-tallet blev det dog klart, at det er Jorden, der bevæger sig rundt om Solen.

Men inden alt det var på plads, begyndte Brahe i 1576 at bygge sit eget kombinerde observatorium og bolig, Uranienborg, på øen Hven midt i Øresund mellem Danmark og Sverige. Fra 1574 og et år frem forelæste han stadig i astronomi på Københavns Universitet, ligesom han også begav sig ud i digtning på latin. Efter 1588, hvor Frederik 2. døde, der havde beskyttet ham økonomisk, og hvor Brahe levede som en adelig, måtte han flygte, og han flyttede derefter sine aktiviteter til Prag. Her døde han og blev begravet der.

Mysterier om hans dødsårsag har floreret, men i 2012 blev det ved hjælp af et dansk forskerhold slået fast, at han ikke blev forgivet med kviksølv. Tycho Brahe ligger begravet i Prag i Tynkirken.

Og i øvrigt er de heldige dage: 26. januar, 9. februar, 10. februar og 15. juni.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.