Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 27. januar

En stemme man husker

Povl Dissings særprægede stemme griber de fleste. Han og Benny Andersen har gjort »Svantes viser« til folkeeje. For et år siden var han udsat for en alvorlig faldulykke, men han er heldigvis i bedring.

Povl Dissing er i bedring efter sin hjerneblødning. Erik Refner
Povl Dissing er i bedring efter sin hjerneblødning. Erik Refner

Der er kun få danske musikere, der er nået så bredt ud i den danske befolkning som Povl Dissing.

Manden med borsalino-hatten, den særprægede, nasale stemme og den lune humor formår med sine sange og viser at spille på hele følelsesregisteret lige fra det mørke og melankolske til det lyse og lykkelige. Hans stemme griber folk om hjertet, men den deler også. Nogle elsker den. Andre kan ikke udstå den.

»Man vænner sig jo til sin egen stemme, og derfor kan jeg ikke rigtig være med i diskussionen om, hvorvidt den er særpræget. I starten af min karriere optrådte jeg i pauserne på diskoteker, og en aften kom to op at slås oppe i baren, da jeg optrådte med Halfdan Rasmussens fine lille digt »Der står en lille hest« (»Giv mig en hest, mor«). De diskuterede min stemme og var så uenige, at de smadrede flasker i hovedet på hinanden. Det samme oplevede jeg i Vise Vers Huset i Tivoli, da jeg sang »Om lidt er kaffen klar«. To begyndte at slås og vælte borde, fordi de var uenige om min sang, og så blev udsmideren tilkaldt. Jeg spillede bare videre,« sagde Dissing i et interview i Berlingske i 2010.Povl Dissing voksede op i et gartnerhjem i Stavnsholt ved Farum. Der blev sunget meget i familien, gerne gamle, sentimentale sange, som berørte ham dybt, har han senere fortalt. I øvrigt lige som Kaalunds sørgelige fabler, som hans mor læste op for ham som dreng.

»Jeg er ikke nogen særlig formørket personlighed, men jeg er let at ramme. Det griber mig, når jeg ser TV-udsendelsen »Sporløs«, der handler om mennesker, som finder deres mor eller far, søn eller datter. Eller hvis jeg ser en film. Man sidder der i mørket med sine Piratos og må knibe en tåre,« sagde Povl Dissing i interviewet i Berlingske.

I første omgang kom han i lære som farvehandler, selv om han var farveblind. Senere skiftede han fag og blev uddannet reklametegner fra Kunsthåndværkerskolen. Fritiden brugte han på at spille først trompet, senere guitar og synge. I 1963 fik han chancen for at optræde på en Folk Club of Denmark i København, hvor han bl.a. sang »Alperosen« og »Giv mig en hest, mor«. Det blev starten på hans musikalske karriere.

Makkerskabet med Benny Andersen opstod ved en tilfældighed. De to mødte hinanden ved et arrangement på kunstmuseet Louisiana midt i 60erne, men først i 1972 indledte de deres musikalske samarbejde. Det skete, da Benny Andersen sendte ham digtsamlingen »Svantes viser«.

Året efter gik de i gang med at indspille sangene, som i dag er en del af den danske kulturkanon. Albummet indeholder klassikere som »Lille sang til Nina« (»Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad«) samt »Svantes lykkelige dag«, der slutter med linjerne »Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar.«

I februar sidste år var Povl Dissing udsat for en alvorlig faldulykke, da han under indspilning af et nyt album fik en hjerneblødning. Han har længe haft grimme eftervirkninger, bl.a. nedsat hørelse, men heldigvis er hørelsen vendt tilbage efter to operationer, og han har det godt. Om han igen kommer til at spille koncerter er uklart.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.