Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
75 år 29. marts

Arvtageren efter Thatcher - en politisk parentes?

Tidligere britisk premierminister John Major havde økonomisk ugunst og sit eget partis tvivl på hans lederegenskaber imod sig.

John Major
John Major

Det faldt i den tidligere britiske premierminister John Majors skæbnesvangre lod ikke alene at efterfølge jernladyen Margaret Thatcher på premierministerposten, men også som formand for det konservative parti. Det varede syv år og endte med et pompøst jordskredsnederlag i 1997 til Labours Tony Blair. Det største nederlag, de britiske konservative havde lidt siden 1832.

29. marts bliver sir John Major 75 år.

Efter nederlaget måtte han ydermere lide den tort at blive betegnet som »en politisk parentes« af sine egne partifæller.

Sir John havde været premierminister fra 1990 til 1997. Under forgængeren Margaret Thatcher, der ikke for ingenting havde fået tilnavnet Jernladyen, havde han både været udenrigs- og finansminister og han fortsatte som parlamentsmedlem indtil han gik på pension i 2001. Siden Margaret Thatcher døde i 2013, har John Major været den længst nulevende britiske premierminister.

Han er født i St. Helier i grevskabet Surrey og voksede op i Brixton. Her arbejdede han i et forsikringsselskab og siden i London Electricity Board, før han blev direktør i firmaet Standard Chartered. Han blev valgt til Underhuset i 1979 og arbejdede sig langsomt op i graderne inden for partiet, mens de konservative i 1980erne havde regeringsmagten.

Først sidst i Thatchers periode fik han 1987 en underordnet stilling i regeringen under skatteministeren og to år senere blev han efter at have vist sin duelighed udpeget til udenrigsminister. I 1989 blev han finansminister og præsenterede som sådan finansloven for 1990.

Premierminister Margaret Thatcher trådte kun tøvende tilbage i november 1990, hvorefter John Major stod i spidsen for Storbritannien under den første golfkrig og året efter var det hans regering, der skulle forhandle Maastricht-traktaten på plads for Storbritanniens vedkommmende.

John Major stod i spidsen både for regeringen og det konservative parti ved valget i 1992, og han sikrede sit parti en overvældende sejr - den fjerde i træk - med flere end 14 millioner stemmer, men allerede samme år led britisk økonomi et tilbageslag og det konservative partis løsninger på krisen var for hård kost for flertallet af de britiske vælgere. Tilslutningen til partiet begyndte at vige.

På den måde blev det også John Major, der kom til at stå for tilbagegangen, som han aldrig formåede at stoppe, selv om han med tiden fik økonomien tilbage på sporet og øget den økonomiske vækst. Tilmed kunne han notere fremskridt i forhold til fredsprocessen i Nordirland.

Også fra egne rækker kom hans evner som partileder under kritik, og den blev så massiv, at han i juni 1995 bad sine kritikere om enten at stå bag ham eller udfordre ham på partilederposten. Mens andre gik i dækning stillede det konservative medlem af Underhuset, John Redwood, op til partiformandsvalget. Major vandt stort, men forblev svækket og partiet stod splittet.

I mellemtiden flyttede Tony Blairs Labour sig fra venstre og ind mod midten i britisk politik og støtten til Labour voksede til imponerende styrke. Længe så det mørkt ud for John Major, men valgresultatet i 1997 blev endnu værre. William Hague overtog posten som formand for partiet, og inden valget i 2001, havde John Major meddelt, at han trak sig tilbage med udgangen af valgperioden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.