Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 23. juni:

En helstøbt diplomat

Finske Martti Ahtisaari har i et halvt århundrede arbejdet for fred og fordragelighed rundt omkring i verden.

Martti Ahtisaari, fhv. præsident i Finland og fhv. vicegeneralsekretær i FN, fik i 2008 Nobels Fredspris.Foto: Adam Hunger
Martti Ahtisaari, fhv. præsident i Finland og fhv. vicegeneralsekretær i FN, fik i 2008 Nobels Fredspris.Foto: Adam Hunger

Da Sovjetunionen i 1939 angreb Finland, var Viipuri på Det Karelske Næs Finlands næststørste by med et rigt kulturliv, der kunne måle sig med Helsinkis. Og selv om det aldrig lykkedes russerne at indtage byen, måtte finnerne efter Vinterkrigen afstå hele Det Karelske Næs og dermed også Viipuri til Sovjetunionen.

Finlands Ahtasaari får fredsprisen

yen blev omdøbt til Vyborg, og den finske befolkning blev evakueret. Det gjaldt også den oprindeligt norske familie Adolfsen, der havde forfinsket navnet til Ahtisaari.

Far Oiva blev i hæren, mens mor Tyyne med sønnen Martti flyttede fra sted til sted som internt fordrevne, inden de til sidst fandt et blivende tilholdssted i Kuopio. Erfaringerne som flygtning i førskolealderen prægede den senere diplomat dybt, og han har selv henvist til dem ved de få lejligheder, hvor han har talt om sig selv:

»Jeg ved, hvad det vil sige at være flygtning, når man lever på andres nåde og hele tiden må tilpasse sig.«

Se listen: De har fået Nobels Fredspris de seneste 25 år

Ahtisaari fulgte et fjernstudium ved Oulus universitet og blev i 1959 folkeskolelærer. I stedet for lærergerningen arbejdede han dog for den svenske ulandsorganisation SIDA i Pakistan, og dette arbejde bragte ham i 1965 til det finske udenrigsministerium.

Siden gjorde han tjeneste som finsk ambassadør i Tanzania, mens han op gennem 1980erne var dybt involveret i FNs arbejde i mandatområdet Sydvestafrika, der mellem sydafrikansk administration og dominans på den ene side og borgerkrig i Angola på den anden forsøgte at opnå selvstændighed.

Efter uafhængighedsvalget i 1989 blev Ahtisaari udnævnt til æresborger i den nyudråbte republik, Namibia.

I sin tid som vicegeneralsekretær for verdensorganisationen 1987-91 kom han dog i søgelyset, fordi han havde lempet reglerne for FN-ansattes tilbagebetaling af betroede midler. Den interne revision var oprørt over, at flere hundrede ansatte uden yderligere repressalier kunne tilbagebetale penge, som de bevisligt havde tilegnet sig uretmæssigt.

Finlands præsident

Martti Ahtisaari var formand for den internationale arbejdsgruppe for Bosnien-Herzegovina, da han i 1993 blev tilbudt og accepterede det socialdemokratiske partis nomination som kandidat til Finlands præsidentpost.

Nobelprisvinder stiller krav til Obama

Han blev valgt i 1994 og opnåede en stor popularitet på grund af de mange rejser rundt i landet, hvor han altid søgte at få almindelige mennesker i tale.

Som præsident havde Ahtisaari den glæde at se Finland blive optaget i EU, mens hans ønske om et fuldt medlemskab af NATO endnu ikke er blevet indfriet. Hensigten med et sådant medlemskab er, »én gang for altid at ryste byrderne af finlandiseringen af os,« som han udtrykte det i et interview med avisen Helsingin Sanomat i december 2003.

Efter tiden som præsident har Ahtisaari genoptaget sit arbejde inden for internationalt diplomati, og første tjans var som våbeninspektør i Nordirland sammen med sydafrikanske Cyril Ramaphosa.

Siden har han arbejdet i Irak, på Afrikas Horn og i den indonesiske Aceh-region. I 2005 blev han FNs særlige udsending i Kosovo, og i 2007-08 organiserede han en række samtaler mellem Iraks sunni- og shiamuslimer i Helsinki.

»Jeg er et af disse mennesker, der så længe helbredet holder og tankerne er nogenlunde klare, ikke så meget som overvejer at trække mig helt tilbage.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.