Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 22. juni

En garvet diplomat på frustrationens post

Som EUs ambassadør i Israel er danske Lars Faaborg-Andersen den diplomat, israelerne elsker at skælde ud på. 22. juni fylder han 60 år.

Lars Faaborg-Andersen,EUs ambassadør i Israel, fylder 60 år 22. juni. Foto: MENAHEM KAHANA
Lars Faaborg-Andersen,EUs ambassadør i Israel, fylder 60 år 22. juni. Foto: MENAHEM KAHANA

En yngre og mindre erfaren udgave af Lars Faaborg-Andersen ville måske have reageret anderledes, når israelske politikere sammenligner EUs politik med mærkning af varer fra jødiske bosættelser med Hitlers syn på jøder. Eller da israelske bosættergrupper offentliggjorde en propagandavideo, hvor den danske diplomat ses med menneskeæderen Hannibal Lecters maske og beskyldes for at stå bag palæstinensisk terror.

I videoen opfordrede de jødiske bosættere til at »fastspænde« den danske EU-diplomat.

Men det, der kendetegner Lars Faaborg-Andersen, EUs ambassadør i Israel, er, at han er diplomat til fingrespidserne og aldrig – i hvert fald ikke offentligt – lader sig manipulere ned på samme niveau, hvor også han mister fatningen.

Reaktionen på bosætternes meget direkte opfordring til en eller anden form for handling mod Lars Faaborg-Andersen blev mødt med en bestemt, men sagens alvor taget i betragtning også nedtonet EU-erklæring om, at videoens indhold er »uacceptabelt«. Tilsvarende er israelske politikeres beskyldninger om, at EU fører politik, der minder om Hitlers under holocaust, blevet mødt med en fattet kommentar om, at den slags udtalelser netop er med til at devaluere betydningen af ordet holocaust.

Fortid i Udenrigsministeriet

Lars Faaborg-Andersen har været EUs ambassadør i Israel siden 2013. En tid, hvor Israel har været i krig med Hamas i Gaza, og hvor EUs frustration over parternes manglende vilje til at genoptage direkte fredsforhandlinger vokser dagligt. I samme tidsperiode er den israelske regering og dele af befolkningen blevet meget mere direkte i sin kritik af den rolle, EU spiller i området.

Lars Faaborg-Andersen har mange års diplomatisk erfaring. Han begyndte sit arbejde i Udenrigsministeriet i 1984, og har siden været udstationeret i Sydafrika, Washington og Bruxelles. Og inden sin toppost i Israel har han blandt andet som chef for Udenrigsministeriets Mellemøstafdeling beskæftiget sig med regionens mange konflikter. Inklusiv den israelsk-palæstinensiske.

Netop som chef for Udenrigsministeriets Mellemøstafdeling var han med til at udarbejde den såkaldte »køreplan for fred« for Israel og palæstinenserne. En plan, som den daværende danske regering var med til at søsætte. Men samtidig også den plan parterne i konflikten stadig ikke kan blive enige om at implementere, mere end ti år senere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.