Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
80 år 30. november:

En af filmens store drenge

Den britiske filminstruktør Ridley Scott har skabt store film som »Alien«, »Bladerunner«, »Black Hawk Down« og »Gladiator«.

Ridley Scott var klædt i sort, da han tidligere på året mødte op til premieren på sin seneste udgave af »Alien« i London. Foto: EPA/Scanpix
Ridley Scott var klædt i sort, da han tidligere på året mødte op til premieren på sin seneste udgave af »Alien« i London. Foto: EPA/Scanpix

Den britiske filminstruktør sir Ridley Scott, der bliver 80 år 30. november, er indbegrebet af de store Hollywood-instruktører som Victor Fleming og William Wyler. Han brød igennem i 1979 med sciencefiction-gyseren »Alien« og hans rejse til de højeste stjerner gik via funklende højdepunkter som den dystopiske »Blade Runner« (1982), »Thelma & Louise« (1991), »Gladiator« (2000) og »The Martian« (2015).

Hans film kendetegnes ved at være atmosfærerige og stærke rent visuelt og man husker hans billeder, hvad enten de er fra rumfartøjer, Rom i det 2. århundrede, eller en stærk samtids krigshistorie som »Black Hawk Down«.

»Hos Ridley Scott er der mulighed for at skuespillerne kan folde sig ud, og der er fokus på skuespillerne,« har Russell Crowe fortalt. Han har spillet med i Scotts film som »Gladiator«, »Robin Hood« og komedien »A Good Year«. Overhovedet er Scotts kreative samarbejde med skuespillerne blevet udviklet med årene. Eksempelvis har Charlize Theron i forbindelse med optagelserne af Scotts film »Prometheus« i 2011 prist hans åbenhed over for at lade skuespillerne udvikle filmens figurer - eller give dem yderligere dybde.

Teknisk optager han alle scener med tre kameraer - nogle gange op til 11 kameraer, når der er tale om komplicerede scener eller effekter - hvilket er med til at accentuere hans billedsprog.

Hans egen foretrukne film er »Blade Runner«. Han kalder den sin mest personlige og mest fuldkomne film.

Ridley Scott har dedikeret adskillige af sine film til sin familie. »Blade Runner« er dedikeret til hans ældre bror, Frank, der døde af hudkræft i en alder af 45 år, »Black Hawk Down« er tilegnet hans mor, filmene »The Counselor« og »Exodus: Gods and Kings« hans yngre bror Tony, der også var instruktør, og døde i 2012 i en alder af 68 år - han begik selvmord angiveligt efter en kræftdiagnose. Tony og Ridley Scott arbejdede sammen om at producere film.

Ridley Scott var først gift med Felicity Heywood fra 1964 til 1975. Parret fik to sønner, Jake og Luke, der begge arbejder som instruktører i fars produktionsselskab, Ridley Scott Associates. Derefter var han gift med reklame-direktøren, Sandy Watson i 1979, som han har en datter, Jordan Scott, med. Parret blev skilt i 1989. I dag lever han sammen med skuespillerinden Giannina Facio, som har medvirket i de fleste af hans film siden »Skibbrud« i 1996. Hun har ikke medvirket i »American Gangster« og »The Martian«.

Parret flytter rundt mellem deres hjem i hhv. London, Los Angeles og Sydfrankrig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.