Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksistentialismens feterede sangerinde

90 i morgen. Jean-Paul Sartre sagde om Juliette Greco, at hendes sangstemme rummede en million digte.

epaselect epa05044964 French singer Juliette Greco performs on stage of the Alte Oper (Old Opera) in Frankfurt am Main, Germany, 27 November 2015. The 88-year-old singer wrapped up her final tour after a more than six-decade career. EPA/BORIS ROESSLER
epaselect epa05044964 French singer Juliette Greco performs on stage of the Alte Oper (Old Opera) in Frankfurt am Main, Germany, 27 November 2015. The 88-year-old singer wrapped up her final tour after a more than six-decade career. EPA/BORIS ROESSLER

Smukke Juliette Gréco, der bliver 90, var – især - den feterede sangerinde hos efterkrigstidens intellektuelle i Paris på cafeerne i 6. arrondissement, kvarteret omkring kirken Saint-Germain-des-Prés.

Hun blev født i den sydfranske by Montpellier. Hendes far var gnistrende korsikansk og hendes mor blev, da Juliette var en stor pige, med livet som indsats aktiv i den franske modstandsbevægelse i Sydfrankrig.

Hun voksede op hos sin mormor og morfar, blev selv som 16-årig involveret i modstandsbevægelsen og blev sammen med sin ældre søster taget til fange af Gestapo.

Hun blev dog på grund af sin alder efter nogle måneder løsladt fra Fresnes-fængslet og gik de otte kilometer tilbage til Paris. Da hendes mor i 1946 rejste til Indokina, flyttede Juliette til Saint-Germain-des-Prés-kvarteret.

Det var her, Juliette Gréco blev de franske intellektuelles syngende darling i efterkrigstiden. Filosoffen og forfatteren Jean-Paul Sartre sagde om hende, at hun gemte »millioner af digte i sin stemme«.

Hun kom til at kende mange af de musikere, billedkunstnere, forfattere og filosoffer, der som hun arbejdede og levede i kvarteret, og blev selv en uadskillelig del af miljøet. Boris Vian kaldte hende »la Muse de l’existentialisme«, eksistensialismens muse.

Det sidste album

I begyndelsen af 1950erne traf hun og fik et forhold til den jævnaldrede amerikanske jazzmusiker og komponist, Miles Davis. Hun arbejdede sammen med digteren, forfatteren, kunstmaleren og filminstruktøren Jean Cocteau. Det var også på den tid, hendes sange fik et løft og opnåede stor udbredelse og hendes storhedstid som sangerinde varede de følgende godt 20 år.

Hendes (muligvis?) sidste album, »Me Souviens De Tout«, udkom i 2009. I begyndelsen af juni samme år optrådte Juliette Gréco, akkompagneret af sin mand, Gérard Jouannest og Jean-Louis Matinier på harmonika, fire gange for totalt udsolgte huse på Théâtre des Champs-Élysées.

Juliette Gréco har været gift tre gange, siden 1988 med pianisten Gérard Jouannest. Fra ægteskabet med skuespilleren Philippe Lemaire, der varede tre år fra 1953 til 1956, har hun en datter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.