Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 17. maj

Effekten af Høeg

Det fabulerende og det idealistiske er røde tråde i Peter Høegs liv og værk. Hans største succes til nu har været »Frøken Smilias fornemmelse for sne.

Forfatter Peter Høeg fylder 60 år. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017
Forfatter Peter Høeg fylder 60 år. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017

Det var i 1988, det begyndte. Forfatterskabet. Og dermed også så småt berømmelsen. En ung mand ved navn Peter Høeg cyklede ud til Merete Ries og afleverede et manuskript til en roman, »Forestilling om det tyvende århundrede«, og for den dygtige forlægger var det let at se, at her var der noget særligt på spil. Et miks af slægskrønike og noget magisk, der kunne lede tanken hen på de store latinamerikanere.

Sådan begyndte det.

Og i morgen kan man så ønske den unge mand tillykke med de 60 år, og ser man i den anledning tilbage på hans forfatterskab, er der én ting, der slet ikke er til at komme udenom: Romanen »Frøken Smillas fornemmelse for sne« (1992), der forener spænding med omsorg for det grønlandske, som har en supersej kvinde i hovedrollen og et barn som offer, og som på den måde tematiserer rigtig meget af det, der kendetegner forfatteren Peter Høeg.

Romanen blev en buldrende verdenssucces og forfatteren tilsvarende velhavende.

»Frøken Smillas fornemmelse for sne« blev også til en stjernebesat film af stjerneinstruktøren Bille August, og i mellemtiden var blandt andet udkommet den meget anderledes, meget fine roman »De måske egnede« (1993), der udløste en intens debat om det selvbiografiskes forhold til det fiktive.

Det feminie vs. det maskuline

Et par år senere vendte Peter Høeg, med romanen »Kvinden og aben«, igen og ganske radikalt tilbage til det feminine vs. det maskuline, naturen vs. civilisationen.

Det hører med til historien om Peter Høeg, at han er en mand med mange talenter, der også har været for eksempel danser, at han i sin tid oprettede fonden Lolwe til støtte for kvinder og børn i den tredje verden, at han dyrker spirituel træning i Jes Bertelsens Vækstcenter i Nørre Snede, hvor han også bor, og at han efter sit globale gennembrud blev kendt for alle de mange penge, han ikke brugte på sig selv.

I 2006 udsendte han efter 10 års litterær pause romanen »Den stille pige«.

Senest, i 2014, er udkommet »Effekten af Susan«, der ifølge denne portrætskrivers anmeldelse i Berlingske er »en begavet litterær konstruktion med en Smilla-lignende hovedperson.«

Ingen af de Peter Høeg-bøger, der er udkommet før og efter »Frøken Smilla«, har været oppe i de samme popularitetshøjder, men mindre kan også gøre det. Peter Høeg er for længst blevet en del af dansk litteraturhistorie, og som fortælleglad civilisationskritiker har han hele vejen igennem været tro mod egne idealer. Det er der også grund til ønske tillykke med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.