Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
60 år 14. juni

Du kan ikke synge uden en sund psyke

Han er en stor sanger med karriere over hele kloden og samtidig kendt som et frem-kommeligt menneske med psykologisk sans.

Sten Byriel har passet godt på sin klangfulde stemme.
Sten Byriel har passet godt på sin klangfulde stemme.

Hans arm røg vist ikke af dengang. Men det var tæt på!

Sten Byriel havde en hovedrolle i Det Kongelige Teaters opsætning af »Nibelungens ring« anno 2006 og skulle straffes undervejs.

Resultatet var en af de blodigste lemlæstelser i teatrets historie. Ingen har glemt den scene siden.

Den dejlige basbaryton stammer fra Horsens og fik sine første studieår på Aarhus Universitet og byens musikonservatorium med sang som hovedfag.

Han fortsatte studierne ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og tog i 1986 eksamen fra husets dramatiske gren, Operaakademiet.

Man har kunnet høre ham fast på Det Kongelige Teater lige siden debuten i 1985 og som gæst på en meget god håndfuld operahuse verden over - ikke mindst Volksoper i Wien og gennem syv år på Statsoper Unter den Linden i Berlin. Sten Byriel rækker overordentligt langt ud i henseende til repertoire. Han kan alt fra Händel og Mozart til ekspressionisten Richard Strauss og modernister som Alban Berg og Thomas Adés.

Ikke mindst fordi han har passet godt på sin klangfulde stemme og ejer et overordentlig stort talent for fagets visuelle sider. Tag bare skurkerollen i Wagners værk om ringen dengang. Uha uha.

Og han dækker bredt i henseende til interesser. Han er optaget af stemmen og psyken og underviser ved siden af sin sangerkarriere på Psykoterapeutisk Institut i både Århus og hovedstaden.

Byriel er også kendt som et yderst fremkommeligt menneske og har i lange perioder fungeret som talsmand for sine kolleger på teatret.

Og som en stor dyreelsker! Han og lægemanden Torben Hærslev ejer efter eget udsagn »nogle af de smukkeste grand danois i verden.«

Sten Byriel drømmer måske lidt af samme grund om det helt rigtige hus på landet og læser ellers gerne krimier af fransk herkomst.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.