Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Don Pacino

75 i morgen. Al Pacino brød tidligt i sin karriere igennem med en af filmhistoriens mest ikoniske roller.

Den amerikanske instruktør Francis Ford Coppola havde en gylden hånd i starten af 1970erne, og efter manges mening nåede hans filmkunst et højdepunkt med den anden »Godfather«-film (1974).

Alt klapper ganske enkelt i dette episke portræt af en italiensk-amerikansk gangsterfamilie. Titelrollelindehaveren Al Pacino, der i morgen fylder 75 år, er en skuespiller, der kan fortælle store historier med ganske små virkemidler.

Da han i filmens første scene sidder i møde med en korrupt senator fra Nevada, der vil have en enorm bestikkelsessum til gengæld for en kasino-licens, er Pacino udtryksløs under senatorens svada af ækelheder om italienere – lige indtil senatoren siger noget grimt om Gudfaderens egen familie. Da glimter det ildevarslende i Al Pacinos øjne, ganske kortvarigt, men rigeligt til, at man øjeblikkelig forstår, at senatoren lige dér beseglede sin egen skæbne.

Omvendt er det svært at se bort fra, at Al Pacino også har gjort sig skyldig i at bruge store armbevægelser til at fortælle historier, der ikke er synderligt interessante. Film som »Djævelens advokat« (1997), hvor Pacino spiller selveste Satan, er et af flere skræmmende eksempler fra karrieren, hvor skuespilleren synes at råbe højere og højere med ringere og ringere effekt.

Alfredo James »Al« Pacino blev født den 25. april 1940 i East Harlem i New York. Hans ungdom var præget af forældrenes skilsmisse og hans egen småkriminalitet, men et vendepunkt blev optagelsen på Lee Strasbergs skuespilleruddannelse.

Efter flere roste teaterroller fik Pacino et gennembrud i filmen i »Panik i nåleparken« fra 1971, der imponerede instruktøren Francis Ford Coppola så meget, at han castede skueskilleren som Michael Corleone i »The Godfather« fra 1972, foran etablerede skuespillere som Robert Redford, Jack Nicholson og Warren Beatty – alle navne, der i dag virker absurde at indtænke i rollen.

Få roller har skaffet en skuespiller så stort et gennembrud, og etablerede Al Pacino som en af sin generations vigtigste navne ved siden af Robert de Niro. Alle efterfølgende roller kom nødvendigvis til at blegne, men Al Pacino fik vist sit register i gedigne film som »En skæv eftermiddag«(1975) og narkostrømer-dramaet »Serpico« (1973).

Størst kontrovers vakte to film fra 1980erne, nemlig William Friedkins »Cruising« i 1980, der handler om en seriemorder, der terroriserer et bøssemiljø i New York, og Brian de Palmas »Scarface« (1983), der skildrer en cubansk narkogangsters opstigning og fald. Den rå vold i »Scarface« omfatter blandt andet en henrettelse med motorsav, og filmen blev hurtigt tildelt en levedygtig kultstatus.

Et gedigent flop med »Vi vandt Amerika« (1985) satte næsten Al Pacinos filmkarriere i stå, og han kom først helt på benene igen i 1992, da han omsider kunne modtage en Oscar for sin hovedrolle i »En duft af kvinde«, hvori han portrætterede den blinde, pensionerede militærløjtnant Frank Slade.

Gangsterfilmene »Fanget af fortiden« (1993), »Heat« (1995) og »Donnie Brasco« (1997) er alle fine film, hvor Pacino spillede roller først på den ene, så den anden side af loven.

De var alle bedre end Francis Ford Coppolas forsøg i 1990 på at genoplive sit livs største succes med »The Godfather, Part III«, der ikke nåede ud over at blive andet end en lang ubrudt reference til de tidligere klassikere. Al Pacino er dog selv så god som nogensinde i rollen som den aldrende Don.

Siden har Al Pacino ikke haft de helt store opmærksomhedsskabende roller på film, hvilket blandt andet har levnet ham tid til at pleje sin passion for Shakespeare på teatret.

Det kan dog ikke udelukkes, at han trods sin alder har endnu nogle es i ærmet, hvilket han i 2013 beviste i HBO-filmen »Phil Spector«, hvor Al Pacino blev udstyret med den berygtede pladeproducers badeboldsstore afrofrisure.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.