Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Diamantens direktør er død

Erland Kolding Nielsen var Det kongelige Biblioteks engagerede og viljefaste direktør gennem 30 år og han førte det sikkert ind i vor tid.

Tidligere direktør for Det Kongelige Bibliotek er død.Erland Kolding Nielsen nåede at stå i spidsen for Det Kongelige Bibliotek i tre årtier. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Tidligere direktør for Det Kongelige Bibliotek er død.Erland Kolding Nielsen nåede at stå i spidsen for Det Kongelige Bibliotek i tre årtier. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Tidligere direktør for Det Kongelige Bibliotek, Erland Kolding Nielsen, er død, 70 år.

Det hører til Erland Kolding Nielsens største fortjeneste som direktør for nationens bibliotek gennem 30 år, at han har omdannet biblioteket til også at være et moderne, arkitektonisk imponerende kulturcenter. Samt sørget for at føre det ind i den elektroniske tidsalder.

Selv betegnede han det som en »udvikling uden sidestykke i historien, og det har været mig en stor glæde og forpligtelse, ja, nærmest et kald, at have ydet mit bidrag hertil«. Et ønske, han havde næret siden han tiltrådte i 1986. Han så frem til at omdanne det lidt støvede og elitære nationalbibliotek til et sted for den brede befolkning. Et sted, alle kunne komme.

Erland Kolding Nielsen var indstillet på under alle omstændigheder at fratræde sin stilling med udgangen af januar 2017, når han blev 70 år. Ingen burde blive efter at de var fyldt 70 år, sagde han, med mindre de stadig kunne arbejde som en 50-årig. Det krav stillede han også til sig selv. Lige efter fik han diagnosen. Han var uhelbredelig syg af kræft, en sygdom, som han valgte at være helt åben om.

»Jeg synes ikke, at der skal gisnes i krogene,« sagde han. Lægen havde fortalt, at overlevelsestiden i gennemsnit var tre måneder.

Erland Kolding Nielsen kendte hver en lille sprække i sit bibliotek og han vidste præcis, fra hvilket marmorbrud i Italien den og den sten kom. Og når der flød liflige klassiske toner ud i hans store kontor på toppen af Den Sorte Diamant, skyldtes det en speciel lydkanal fra foredrags- og koncertsalen, der var forbundet med den musikglade direktørs kontor. Overhovedet elskede han sin Diamant, og han tog gerne tjansen som begejstret rundviser i det glasbjerg, han havde kæmpet så indædt for og til sidst kunne medvirke til at åbne i 1999.

Erland Kolding Nielsen var uddannet historiker, og det var noget af en overraskelse, da den kun 38-årige fagleder på Danmarks Biblioteksskole – hvor manden, der kunne blive endog meget vred, og kunne virke skrækindjagende på de studerende – i 1986 sprang direkte til lederstillingen på Det Kgl. Bibliotek.

»Har er som en evighedsmaskine,« sagde nogle, »enormt modig, en stor lobbyist og så lidt gammeldags på den trygge måde,« sagde andre. Han var myreflittig og med stædighed og viljestyrke kunne han blive ved og ved til han fik det, som han ville have det.

En enkelt sag eller to ærgrede direktøren. Det store bogtyveri, der lå som en skygge over Det Kgl. Bibliotek i 1970erne og -80erne, indtil gennembruddet i opklaringen kom i 2003. Hundredvis af sjældne og kostbare bogværker var forsvundet. En omfattende revision af bibliotekets ældre samlinger viste, at det var endnu værre: ca. 3.200 bøger til en samlet værdi af mellem 150 og 300 millioner kr. var blevet stjålet i løbet af en ti-årig periode.

Tyven viste sig at være en af bibliotekets egne ansatte og under sagen var Erland Kolding Nielsen blevet beskyldt for at være gået i hi og for ikke at have røgtet sit hverv godt nok. Som formand for Kulturministeriets Kulturværdiudvalg, der overvåger beskyttelsen af Danmarks kulturarv, gjorde det særlig ondt. Det gik heller ikke stille af i 2013, da Det Kgl. Bibliotek og den tyrkiske ambassade i forening planlagde en alternativ udstilling om det armenske folkemord med titlen »Det såkaldte armenske folkemord«. Også den gav anledning til voldsom debat og kritik.

Med sin kone, bibliotekslektor, cand.phil. Inger Sørensen, delte Erland Kolding Nielsen interessen for musik i hjemmet i Virum. Hjemmet vrimlede med hunde, fugle og kræ, som blev passet med omhyggelig direktørhånd. Desuden havde Erland Kolding Nielsen bestridt en række tillidsposter, der alle har noget med bøger og biblioteker at gøre. Ikke bare i Danmark, men også som medlem af en række internationale organisationer - bl.a. var han tidligere præsident for den internationale biblioteksforening LIBER.

Erland Kolding Nielsen blev 2016 Kommandør af Dannebrogsordenen, i oktober overrakte Norges ambassadør, Ingvard Havnen, overrakte ham den Kongelige Norske Fortjenestorden for sit »lange og fortjeneste fulde virke, for at fremme de kulturelle forbindelse mellem Danmark og Norge«. Han var tidligere (i 2008) blevet Kommandør af Anerkendelseskorset - en civil lettisk orden, der bl.a. tildeles for kulturelle indsatser og som også kan tildeles udlændinge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.