Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Aktuelt portræt:

Den smukke teenage-dronning

Jenna Coleman spiller en meget køn og ung udgave af dronning Victoria i den britiske TV-serie »Victoria«, som hver søndag aften kan ses på DR1.

Jenna Coleman i rollen som dronning Victoria.Foto: Patrick Smith/ITV
Jenna Coleman i rollen som dronning Victoria.Foto: Patrick Smith/ITV

I TV-serien »Victoria« om den britiske dronning Victoria, der regerede fra 20. juni 1837 til sin død 22. januar 1901, spiller den britiske skuespiller Jenna Coleman rollen som Victoria.

Hendes skuespil er så levende og energisk, at man nemt lever sig ind i både teenage-dronningens usikkerhed, da hun som 18-årig overtager tronen, og hendes betagelse af sin kloge og faderlige rådgiver, den karismatiske premierminister Lord Melbourne, og hendes voksende selvtillid, efterhånden som hun finder sine egne ben som dronning. Og ikke mindst står hendes forhold til den jævnaldrende prins Albert af Sachsen-Coburg-Gotha, som hun først afviser som en tysk stivstikker, men som hun senere forelsker sig stormende i, knivskarpt. Jenna Coleman gør det hele fremragende. Hun er ung og køn og tilfører rollen så stor troværdighed, at man ser ind i dronningens følelsesliv, men man kan som seer ikke lade være med at tænke på, om hun måske er for køn i forhold til det historiske forlæg, som de fleste forbinder med den stramme og victoriansk udseende dronning.

»Når man tænker på Victoria, så tænker man på hende, da hun var en sortklædt og ganske alvorlig enke i 60erne. Mange mennesker kender ikke historien om den 18-årige Victoria, der var fuld af entusiasme og passion for livet og kunsten,« har Jenna Coleman sagt til interviewmagazine.com.

Det er første gang, at den 31-årige skuespiller har haft rollen som en historisk person, og det har stillet store krav til forberedelser. Inden filmoptagelserne har hun bl.a. studeret dronning Victorias dagbøger og besøgt de steder, hvor hun levede og voksede op.

»I hendes dagbøger kan man læse, hvad hun følte den dag, hun blev kronet, og den dag, hun blev gift. (...) Det er virkelig en interessant historie,« siger Jenna Coleman til interviewmagazine.com.

Allerede i skolen var hun bidt af teater og var med i skoleforestillinger. Efter skolen søgte hun ind på skuespilskoler, men allerede som 19-årig fik hun en rolle i soap-serien »Emmersdale« og derefter »Waterloo Road«, så det er endnu ikke blevet til en uddannelse. I 2012 fik hun en rolle i kult-serien »Doctor Who«, en science fiction-serie, som har spillet i flere årtier på BBC. Siden har hun måttet kæmpe sig ud af sit image som soap-skuespiller, og derfor har hun også været glad for rollen i den kostbare kvalitets-serie, »Victoria«.

»Jeg kommer fra det nordlige England, og jeg kommer fra arbejderklassen, så folk putter én i en bestemt kasse. Det er skørt,« sagde hun til The Guardian forud for den britiske premiere på serien.

Det er også blevet til flere spillefilm, senest »Me Before You«, som er en filmatisering af en roman af den engelske forfatter Jojo Moyes. Om hun drømmer om en karriere i Hollywood?

»Næ, ikke specielt. Uanset hvor det er, vil jeg vil altid gå efter en rolle i et godt manuskript, men jeg vil aldrig bo i Los Angeles,« sagde hun til Guardian.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.