Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Den sidste lensgrevinde

Anita Scheel-Plessen var den eneste tysker, der kunne kalde sig lensgrevinde i Danmark. Hun blev 98 år.

Scheel-Plessen-slægtens våbenskjold udhugget i sten på godset Fussingø, mellem Randers og Viborg. Stedet havde været i familiens eje i hvert fald siden middelalderen og familien har loyalt tjent Danmark i århundreder. I 1946 blev godset - uretmæssigt? - konfiskeret. Foto: Scanpix
Scheel-Plessen-slægtens våbenskjold udhugget i sten på godset Fussingø, mellem Randers og Viborg. Stedet havde været i familiens eje i hvert fald siden middelalderen og familien har loyalt tjent Danmark i århundreder. I 1946 blev godset - uretmæssigt? - konfiskeret. Foto: Scanpix

Anita lensgrevinde Scheel-Plessen, født von Scheven, Sierhagen, Nordtyskland, er død, 98 år.

Da lensgrevinde Anita Scheel-Plessen i 1941 blev gift med Carl Scheel-Plessen, var hendes mand allerede dybt involveret i den modstand mod Hitler, som kulminerede med Stauffenbergs bombeattentat i juli 1944.

Alligevel fik et af Danmarks største godser, Fussingø ved Randers, nye ejere i befrielsesåret 1945. Det havde været i familien Scheel-Plessens eje i over 500 år og blev beslaglagt, fordi godsets ejer blev tvunget til at være tysk statsborger lige op til krigens udbrud.

Carl Scheel-Plessen, der var dansk lensgreve og tysk greve, overlevede sin medvirken i Stauffenberg-attentatet mod alle odds. 1944 var han premierløjtnant af dansk-holstensk slægt og få dage før kuppet var han blevet sendt til den italienske front. Forflyttelsen og det begyndende sammenbrud i den tyske effektivitet reddede hans liv. Men Carl Scheel-Plessen opnåede ikke efter krigen hæder og han fik heller ikke ros for sin og den øvrige families hjælp til, og stiltiende accept af, at modstandsbevægelsen brugte Scheel-Plessen-godserne til våbennedkastninger, øvelser og som skjulested for eftersøgte af den tyske besættelsesmagt. Tværtimod fik han konfiskeret al ejendom af den danske stat.

Fussingø havde været i familiens eje så længe, at det fortaber sig i middelalderens mørke. 1438 nævnes første gang en af slægten som ejer af den daværende gård. Da Skeel-slægten i 1702 indgiftes med Plessen, forenes den gamle danske æt med en tysk, der kan spore sine aner tilbage til en Ples, der i år 638 blev valgt til konge ved Göttingen.

I århundreder tjente slægten de danske konger. Som hærførere, i Rigsrådet, som udenrigsministre, finansministre, ambassadører osv. Syv blev hædret med Elefantordenen.

Siden 1830 var familiens danske titel knyttet til Fussingø. Den preussiske grevetitel har siden 1888 været knyttet til Sierhagen Slot i Holsten, der er familiens hovedsæde i dag.

Anita lensgrevinde Scheel-Plessen var imidlertid aldrig bitter.

»Det væsentlige var, at min mand var kommet hjem et par måneder før fra sit fangenskab i Rimini i Italien. Han var utroligt tynd. Men vi var bare taknemlige og glade over, at vi alle havde overlevet krigen,« svarede hun engang i et interview med Berlingske. Hun var den eneste tyske statsborger, som har ret til at bære den danske lensgrevinde-titel.

»Jeg var altid bange for, om han blev taget. For alle kendte hans holdning til regimet. Selvfølgelig var vi også klar over, at det kunne gå ud over os andre,« sagde lensgrevinde Scheel-Plessen. I hundredvis af pårørende til deltagerne i Stauffenberg-kuppet blev henrettet i koncentrationslejrene.

Allerede i april 1940 beviste lensgreve Scheel-Plessen sin loyalitet over for Danmark, da han »var blevet gjort bekendt med, at Danmark, hans andet fædreland, i løbet af få dage ville blive besat af Tyskland«. Han fik en fortrolig, Carl Oppen von Huldenberg, som tit besøgte den svenske ambassade, til, gennem gesandt Rickardt, at advare den danske regering om, hvad der var i vente, men regeringen i København tog sig ikke af de talrige advarsler, som strømmede ind i april-dagene 1940.

I 1942 var godsejer Flemming Juncker begyndt organiseringen af den jyske modstandsbevægelse i samarbejde med briterne. Det skete fra godset Overgaard ved Hadsund, 40 kilometer fra Fussingø. Rygterne om den forestående konfiskation af Fussingø nåede i vinteren 1945-46 også Overgård. »Det var blodigt uretfærdigt. Det syntes jeg også for 50 år siden,« sagde Juncker adspurgt midt i 1990erne. »Det er groft uanstændigt, at politikerne ikke dengang kunne skelne mellem gode og onde tyskere. For så enkelt var det. Det var jo ikke alle tyskere, der var nazister. Scheel-Plessen har altid været en udmærket familie, der har tjent Danmark på bedste vis.« Man ville – turde? – ikke skelne mellem nazister og tyskere.

Lensgreve Carl Scheel-Plessen døde i 1971. I 1952 havde den danske stat dog indvilget i at give familien lov til at købe sine personlige ejendele fra Fussingø tilbage. »Vi købte bl.a. møbler, malerier og sølvtøj. Jeg husker ikke det nøjagtige beløb, men prisen var på omkring en million. Dengang,« sagde lensgrevinde Anita Scheel-Plessen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.