Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
50 år

Den musikalske alt-mulig-mand

Som enebarn kiggede Sigurd Barrett langt efter familier med mange børn. I dag er han og hans hustru forældre til fem. 20. januar bliver han 50 år.

Sigurd Barrett, entertainer og TV-vært, begyndte så småt at spille klaver som to-årig. Hans adoptivfar var musiklærer og grundlagde hans interesse for musik. Foto: Claus Bech/Scanpix
Sigurd Barrett, entertainer og TV-vært, begyndte så småt at spille klaver som to-årig. Hans adoptivfar var musiklærer og grundlagde hans interesse for musik. Foto: Claus Bech/Scanpix

Syv måneder gammel blev Sigurd Barrett bortadopteret til et barnløst lærerpar i Viborg. Hans mor var håndarbejdslærer og far var musiklærer. Derfor begyndte Sigurd Barrett så småt at spille klaver som to-årig.

I midten af 1990’erne fik han et gennembrud som Sigurd Barrett & The Cigars, hvor han spillede musik af swinglegenden Leo Mathissen. Derefter blev han landskendt i TV-programmet »Hit med sangen« og fik stor succes med børneprogrammet »Sigurds Bjørnetime« på DR. Et program, han selv opfandt.

Musikalsk optræder han både som Sigurd Barrett Piano Show, Sigurd Barrett & The Cigars, Sigurds Bjørnetrio samt Sigurd Barrett Trio. Desuden har han udgivet cd’er med Danmarks Radios Big Band og en hyldest til Leo Mathisen med Sigurd Barrett Trio.

Ligesom mange andre adoptivbørn har han haft brug for at løse gåden om sit ophav. Som 23-årig fandt han frem til sin biologiske mor, der var taknemmelig for at gense den søn, som hun gerne ville have beholdt, men lod sig presse til at give afkald på.

»Jeg har haft en lykkelig opvækst, hvor jeg var ønskebarn, og den kærlighed, jeg fik hos mine adoptivforældre, har jeg aldrig været i tvivl om. Det er også fra mit barndomshjem, at interessen for musik stammer, og det ville jeg ikke have været foruden. Så jeg har aldrig haft behov for at bebrejde hende. Jeg har kun haft ét stort ønske, og det var at finde ud af, hvem hun var og sige tak, fordi jeg fik lov til at komme til verden,« har han fortalt.

»Både min mor og far i Viborg er desværre døde, men så har jeg jo min biologiske mor, som jeg har fået et tæt forhold til. Hun er mine børns bedstemor nu og er sammen med sin mand med til fødselsdage og fester.«

Sigurd Barrett havde aldrig været i tvivl om, at han skulle have mange børn. Heldigt nok for ham havde hans kone samme indstilling.

»Som enebarn kiggede jeg altid langt efter familier med mange børn og tænkte, at det måtte være fedt med al den legen. Jeg kan huske, at vi engang på en campingferie så en familie med fire børn, hvor jeg tænkte, at det var en rigtig familie – og at jeg også ville have fire børn. Egentlig skulle det også have været slut efter nummer 4, men det var det så ikke,« har han fortalt.

Sigurd Barrett har ikke lagt skjul på, at han tror på Gud, selv om det ville være synd at sige, at han er en flittig kirkegænger.

»For mig handler den kristne tro lige så meget om livsværdier som om kirkelige ritualer. Kristendommen er en del af min hverdag,« siger han. »Jeg kunne godt unde mange flere at være en del af den varme, kærlighed og tryghed, jeg oplever i kristendommen.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.