Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
85 år

Den bedste statsminister, Danmark aldrig fik

Knud Heinesen var manden, der advarede nationen mod den økonomiske afgrund og derefter måtte gå af som finansminister. 26. september bliver han 85 år.

Knud Heinesen - 85 år i dag - bundsolid i alt, hvad han har foretaget sig. Privatfoto
Knud Heinesen - 85 år i dag - bundsolid i alt, hvad han har foretaget sig. Privatfoto

Knud Heinesen har i sine aktive politiske år været kendt og respekteret som en gennemsolid, ambitiøs socialdemokrat på den politiske front og som driftssikker administrator og strateg i den private og den offentlige kapitalismes tjeneste. 26. september bliver han 85 år.

Der var dog én opgave, han aldrig fik lov til at løse, og som er knyttet til hans navn. Nationens økonomiske krise, da han i 1979 gik af som finansminister og i TV med sin mørke stemme advarede med de berømte ord: »Vi er ikke på kanten af afgrunden, men vi har kurs mod den!« Heinesen havde haft en plan, men den ville baglandet ikke vide af, og så var det farvel til Folketinget. Det fortalte han i sin selvbiografi, »Min krønike«.

Knud Heinesen er født i Kerteminde. Moderen døde tidligt, og Knud voksede i stedet op hos noget familie i Vangede. Sommerferierne blev tilbragt hos bedstemoren i Kerteminde, der havde en købmandsbutik. Hun var socialdemokrat, og hos hende fik Knud sine første politiske indtryk. Siden kom han på Aurehøj Statsgymnasium, hvor han blev student 1951. Derefter på universitetet, hvor han 1959 blev cand.polit.

I studietiden havde unge Heinesen forskellige jobs, som han fortæller om i erindringerne. Han kørte med mælk, sejlede som opvasker hos DFDS, var maskinskriver på et sagførerkontor, studentermedhjælper hos Danmarks Statistik og fik senere job i Danmarks Radios stemmearkiv. Her lyttede han til gamle bånd og sørgede for, at der blev lavet en beskrivelse af indholdet, derefter besluttede andre, om det skulle gemmes eller om det kunne slettes.

Som færdiguddannet akademiker begyndte Knud Heinesen som lærer på Roskilde Højskole, der sammen med Esbjerg Højskole var en af arbejderbevægelsens højborge. Så fulgte et kort mellemspil som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, inden han 1962 blev tilbudt posten som forstander på Roskilde Højskole.

I oktober 1964 skulle der være rejsegilde på en beskeden tilbygning til skolen. Heinesen var 32 år og dagen før rejsegildet blev han ringet op af Jens Otto Krags ministersekretær, der bad ham møde i Statsministeriet. Påklædningen skulle være mørkt tøj, tilføjede ministersekretæren. Man regnede med, at de kunne tage til Kongen på Amalienborg umiddelbart efter mødet. Men Knud Heinesen var glad for sit forstanderjob i Roskilde og da han tog imod invitationen til at mødes med Krag, gjorde han det klart, at han ikke var interesseret i at indtræde i regeringen.

Ved mødet forsøgte Krag alligevel med alle midler at overtale ham til at blive økonomiminister. Heinesen stod fast og for at komme ud af situationen foreslog Knud Heinesen, at Krag forsøgte sig med chefen for arbejdsmandsforbundets økonomiske kontor, Henry Grünbaum. Krag svarede alvoligt: »Det bliver over mit lig.«

På vej tilbage til Roskilde hørte Heinesen i bilradioen, da han var ud for Damhuskroen i Hvidovre, at Henry Grünbaum var blevet økonomiminister.

Efter syv år blev Knud Heinesen alligevel minister. Først i en kort periode minister under Jens Otto Krag og derefter op gennem 1970erne i længere perioder under Anker Jørgensen.

Efter sin afsked fra Folketinget udnævnte Schlüter-regeringen ham til administrerende direktør for Københavns Lufthavne. Siden fulgte talrige poster: formand for TDC til 2003, Spies, BRF, Rigshospitalet, Amagerscenen, Royal Greenland, Aktuelt, DSB og ATP-fonden.

Et bemærkelsesværdigt forløb hele vejen, af den mand, der - også af ikke-socialdemokrater - er blevet kaldt den bedste statsminister, som Danmark aldrig fik.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.