Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
25 år 5. oktober:

Danmarks hurtigste mand

Kevin Magnussen er godt i gang med sin tredje fulde sæson som aktiv Formel1-kører i en karriere med op- og nedture.

Kevin Magnussen, mand som tør, hvor andre bremser, kører nu Formel1 for amerikanske Haas.Foto: Grand Prix Photo/Scanpix
Kevin Magnussen, mand som tør, hvor andre bremser, kører nu Formel1 for amerikanske Haas.Foto: Grand Prix Photo/Scanpix

Første gang, Kevin Magnussen fik lov til at køre en Formel1-racer, var i Abu Dhabi under en træning for unge kørere. Han var på det tidspunkt tilknyttet McLaren-teamet som udviklingskører. Det var en af den slags træninger, hvor et teams testkørere også får lov til at prøve kræfter med fartuhyrerne.

Magnussen var helt rolig og overbevist om, at han kunne omsætte det, han havde lært i simulatoren, til hurtige omgange på banen.

Og overrasende nok blev han den kører, der overhovedet kom hurtigst rundt, og i den forbindelse fik han sin superlicens til Formel1, og allerede sæsonen efter kunne han kalde sig Formel1-kører hos det tidligere så succesrige McLaren-team.

Inden Formel1-tiden havde Magnussen gået den næsten slagne vej, når man vil noget i motorsport. Han far, racekøreren Jan Magnussen, er også tidligere Formel1-kører, og unge Kevin sad i en gokart fra han var blot fire år og gennemlevede mange år med gokart, fulgt af forskellige formel-klasser for til sidst at vinde en af de vigtige mesterskaber – World Series by Renault 3.5 – og dermed gøre kraftigt opmærksom på sig selv.

Kevin Magnussen blev i 2014-sæsonen fast kører for McLaren-teamet. Da han sad i sin racer til det første Grand Prix overhovedet i Australien var det på en overraskende 4. plads på startgritten. Men McLaren racer var på det tidspunkt lynhurtig, og i løbet gik det endnu bedre, for han endte på andenpladsen og bedre kan det næsten ikke gå en Formel1-kører.

Siden har der været op- og nedture. Det er der såmænd for de fleste racerkørere især i Formel1, hvor sponsorer også spiller en stor rolle for, hvilken bil man sidder i, og dermed hvilke muligheder, man har. Så efter en alt i alt tilfredsstillende sæson blev Magnussen degraderet fra kører til reservekører året efter, fordi McLaren indgik en kontrakt med den japanske motorleverandør, Honda, og de ville have en absolut topkører på holdet og stod derfor bag finansieringen af en tophyre til Ferrarikøreren, spanske Fernando Alonso.

Kevin nåede et enkelt løb i 2015 fra sin reservestatus, men det var også det hele. Han begyndte at se sig om efter en ny arbejdsgiver, og hans højeste prioritet var at blive i Formel1. Løsningen kom i form af Renault til 2016-sæsonen, og på det tidspunkt var F1-raceren bestemt ikke på sit højeste. Kevin kørte en god første halvdel af sæsonen, men faldt lidt tilbage i anden halvdel. Renault skulle vælge, hvilken kører de skulle beholde. Magnussen eller Palmer, fordi de ville have en kendt topkører ind. Kontrakten ville kun blive et-årig. Her beviste Magnussen endnu en gang, at han har gode nerver. Han sagde offentligt, at sædet vist efterhånden var blevet tilbudt til alle - selv paven, og Kevin valgte at sige ellers tak.

I stedet kører han nu i den lidt bedagede amerikanske Haas-racer, der hører til i midterfeltet. Herfra har han vist, at han er en sjældent hård kører, der ikke giver efter for noget, men til gengæld også tør, hvor andre bremser.

Da en anden kører kom hen og gav Magnussen hånd efter et løb – midt i et TV-interview – og lykønskede den unge dansker med, at han var feltets mest usportslige kører, sagde Magnussen lige så stille: »Suck my balls«. Den er der blevet grinet meget af siden, og Kevin Magnussen har fået slået sit navn fast både på og udenfor banen. Nu mangler han bare en lidt hurtigere bil, så skal det nok blive til noget, for han har det, der skal til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.