Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjørnen Paddingtons far er død

Den britiske forfatter Michael Bond, er død, 91 år. Michael Bond døde i sit hjem efter kort tids sygdom.

epa06054064 (FILE) - Creator of 'Paddington', British children book writer Michael Bond arrives for the world premiere of 'Paddington' in Leicester Square in London, Britain, 23 November 2014. According to reports, Michael Bond died at his home aged 91 years old. EPA/HANNAH MCKAY
epa06054064 (FILE) - Creator of 'Paddington', British children book writer Michael Bond arrives for the world premiere of 'Paddington' in Leicester Square in London, Britain, 23 November 2014. According to reports, Michael Bond died at his home aged 91 years old. EPA/HANNAH MCKAY

Michael Bonds bøger om bjørnen har solgt mere end 35 millioner eksemplarer.

I 1943 befandt den 17-årige Michael Bond sig i en bygning i byen Reading, England, hvor han voksede op. Der kom et tysk bombeangreb, og mere end 40 mennesker i bygningen mistede livet, da den kollapsede, men Michael Bond var så heldig at overleve.

Oplevelsen fik ham til at melde sig til Royal Air Force, men han blev aldrig pilot, fordi han led af flyvesyge.

I stedet drog han i krig med den britiske hær. Og det var, mens han var i hæren, at forfatterkarrieren begyndte.

Michael Bond sad i Cario i Egypten i 1945, og skrev en novelle til magasinet London Opinion. Den bedrift fik han syv pund for, og han tænkte, at det kunne være en god ide at blive forfatter.

Novellen satte ham vel blot i gang, for det var i børnebogsgenren, han opnåede sin verdensberømmelse, for selv om man sikkert ikke umiddelbart tænker på nogen bestemt, når man hører navnet Michael Bond, så er hans bjørn Paddington verdensberømt.

Historien om den lille marmeladeglade bjørn, som familien Brown finder på stationen Paddington, og derfor opkalder efter fundstedet, er oversat til 40 sprog og solgt i ikke mindre end 35 millioner eksemplarer. For dem, der ikke har bevæget sig i Paddington-universet, så handler det om en bjørn fra Peru, der er kommet til London som blind passager og bliver adopteret af familien Brown, som får deres problemer med den nysgerrige bjørn, der hele tiden får viklet sig selv og familien ind i diverse problemer.

Bogen kom først i 1958, mens Michael Bond arbejdede som kameramand hos det britiske TV-selskab, BBC. Der gik hele ni år efter den første bog, før Bond kunne opgive sit job og blive fuldtidsforfatter.

Ifølge hans datter Karen Jankel forsatte Michael Bond næsten med at skrive helt til det sidste.

»For ham, var det at skrive hele hans liv. Det var dejligt at han kunne forsætte næsten til afslutningen,« sagde Karen Jankel til The Guardian.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.