Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
40 år

Alle elsker Bradley

Han er her, der og alle vegne og har været det siden begyndelsen af årtusindskiftet. Alligevel er Hollywood langt fra træt af ham. 5. januar fylder han 40 år.

Bradley Cooper.      Foto: Krista Kennell
Bradley Cooper.      Foto: Krista Kennell

Fyrre er en kritisk alder i Hollywood. De roller, man før stod øverst på listen til, begynder at gå til yngre kræfter, og man må gå seriøst til værks for at genopfinde sig selv i nye karaktertyper - måske endda gå til kirurgien i håb om at forlænge karrieren. Men for Bradley Cooper er der ingen tegn på afmatning. Nok fylder han 40 år – men fed og færdig, det kan man ikke beskylde ham for at være.

Bradley Cooper startede ellers karrieren i Hollywood som et klassisk pretty face med roller i romantiske komedier som »Bending all the Rules« fra 2002 og »The Wedding Crashers« fra 2005, men han har senere gang på gang bevist, at han er mere end dét. I dag er han en af Hollywoods absolutte topskuespillere og har høstet stor ros, blandt andet for sin hovedrolle i »Silver Linings Playbook« fra 2012, hvor han spiller den bipolære Pat Solatano over for Jennifer Lawrence i rollen som den lige så neurotiske Tiffany Maxwell. Rollen som Pat har blandt andet indbragt ham en Broadcast Film Critics Association-award.

Coopers filmografi er temmelig farverig og bestemt ikke forbeholdt filmsnobber. Han har spillet alt fra presset ægtemand i den romantiske komedieklassiker »He’s Just Not That Into You« til virkelighedens John Merrick i teateropsætningen »The Elephant Man« på Booth Theatre, og han har endda undervejs lagt navn til en del deciderede flops, blandt andet debutfilmen »Wet Hot American Summer« fra 2001 og »All About Steve« fra 2009. Han har derudover medvirket i flere ægte anmelderdarlings, som for eksempel »American Hustle« fra 2013 – en film som han også var producer på.

Bedst kendt er han dog formentlig for rollen som den narcissistiske drengerøv Philip »Phil« Wenneck i »The Hangover«-filmserien. Selv fremhæver han i Irish Central Phil som den sejeste karakter, han nogensinde har spillet. »The Hangover«-filmene har høstet både roser og stor kritik, og med tiden har filmen opnået kultstatus hos et stort publikum, som trofast tropper op, hver gang der dukker en ny sequel op i biografen.

Bradley Cooper er netop nu biografaktuel i Susanne Biers »Serena«, som fik premiere i oktober i år, samt Clint Eastwoods »American Sniper«, som får premiere herhjemme 22. januar 2015. Han kan i øvrigt i løbet af næste år opleves i to endnu unavngivne film: den ene et komediedrama af John Wells, den anden en romantisk komedie af Cameron Crowe.

Privat danner Bradley Cooper par med modellen Suki Waterhouse, som han har gået ud med siden 2013.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.