Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
70 år 11. februar

Aalborg tur-retur

Skuespilleren Marianne Høgsbro er tilbage i hovedstaden efter rige teaterår i Aalborg.

»Den vaskeægte pensionisttilværelse ligger ikke lige om hjørnet.«

Sådan skriver skuespilleren Marianne Høgsbro i forbindelse med sin runde fødselsdag.

Hun har ellers fra denne sæson forladt det Aalborg Teater, som Geir Sveaass hentede hende til i 2005, og hvor hun – også under Morten Kirkskovs direktion – fik det, hun selv betegner som den måske lykkeligste periode i sit efterhånden lange skuespillerliv med betydelige præstationer i landsdelsscenens vidt forgrenede repertoire.

Fra den Reumert-belønnede, kloge indsats som Fru Levin i »Indenfor murene« over monologen »Inden jeg fylder 67« til den formidable Lady Bracknell i »Bunbury« – en af den slags grande dames, Marianne Høgsbro kan give ubesværet liv med sit tindrende sceniske vid.

Det var i Aalborg, det hele startede i 1980. Efter at hun i en relativ sen alder var kommet ind på Statens Teaterskole på dispensation – hverken læreuddannelsen eller dansen var nok. Hun blev hurtigt den nordjyske landsdelsscenes begavede hovedattraktion på spindesiden.

Efter fire år prøvede hun vingerne af i København, hvor hun lagde ud som Nora i »Et dukkehjem« på Folketeatret og også en årrække var tilknyttet Det Kongelige Teater. Selv om den efterfølgende freelancetilværelse førte til lidt færre opgaver i en periode, hvor hun samtidig uddannede sig til og arbejdede som psykoterapeut, holdt hun fast ved skuespillet. Heldigvis. Og der er, som sagt, ikke meget, der tyder på, at hun har tænkt sig at tilbringe den nære fremtid uden for scenen, nu, hvor hun er flyttet tilbage til det København, hvor hun hele tiden har bevaret sin base.

Hun har netop været skrap, stilsikkert leveret overklassedame i Det Ny Teaters »Anything Goes«, og i næste uge har hun premiere på et samarbejdsprojekt mellem Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater.

Der er mere teater ude i fremtiden, når hun i regi af Folketeatret skal spille i dramatikeren Thomas Markmanns nye stykke. Og minsandten om ikke også den film, som teaterskuespilleren Marianan Høgsbro ellers ikke har gjort det så meget i, har en interessant opgave til hende, når hun er at finde på rollelisten i Hella Joofs nye film, der handler om modne mennesker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.