Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zornig tiltalt for menneskesmugling: Fortryder ikke

Politiet har rejst tiltale mod Lisbeth Zornig Andersen, fordi hun i september kørte flygtninge til Sverige.

København: Den kendte forfatter, direktør og stifter af Børnehuset Zornig, Lisbeth Zornig Andersen, blev i oktober sigtet for menneskesmugling, efter hun havde trodset loven for at køre en syrisk familie til Sverige.

Onsdag valgte anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi at rejse tiltale i sagen, som dermed skal for retten.

- Jeg fortryder ikke. Det må du gerne citere mig for, siger Lisbeth Zornig Andersen til Ritzau.

I alt er syv personer onsdag blevet tiltalt for i dagene omkring 7. september 2015 at have bistået udlændinge med at opholde sig i Danmark og hjælpe dem gennem landet.

Lisbeth Zorning Andersen bekræfter, at hun og hendes mand er blandt de syv personer.

De syv tiltalte fordeler sig på fire forskellige sager. Alle er tiltalt for overtrædelse af udlændingelovens § 59 - også kaldet "den milde" paragraf for menneskesmugling, oplyser chefanklager Henriette Rosenborg Larsen i en pressemeddelelse.

Tiltalen kommer ikke som en overraskelse, siger Lisbeth Zorning Andersen.

- Men ellers har jeg ingen kommentarer, før sagen kommer fra retten. Der skal jeg nok stille op. Men vores advokat har anbefalet, at vi venter med at have en mening om det, siger hun.

Lisbeth Zornig har tidligere udtalt til Radio24syv, at hun ikke var sikker på, om hun brød loven, da hun hentede den syriske familie i Rødbyhavn og kørte dem mod Sverige.

- Jeg havde ikke læst udlændingeloven, da jeg traf den syriske familie. Min mand ringede til politiet for at høre, om det var lovligt, men de sagde, at det var et meget finurligt spørgsmål, de ikke kunne svare på, sagde Lisbeth Zornig Andersen dengang i forbindelse med sigtelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.