Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zoologiske haver taber sag om fritagelse for millionafgift

Tre zoologiske haver kunne ikke overbevise landsret om, at de skal slippe for at betale millionafgift.

De zoologiske haver i København, Odense og Aalborg tiltrækker hvert år tusindvis af gæster. Haverne vil sidestilles med museer og slippe for at betale den såkaldte lønsumsafgift. Men Vestre Landsret har vendt tommelfingeren ned til kravet. Free/Odense Zoo
De zoologiske haver i København, Odense og Aalborg tiltrækker hvert år tusindvis af gæster. Haverne vil sidestilles med museer og slippe for at betale den såkaldte lønsumsafgift. Men Vestre Landsret har vendt tommelfingeren ned til kravet. Free/Odense Zoo

Tre zoologiske haver slipper ikke for at betale lønsumsafgift.

Det er en afgift, der pålægges den samlede lønudbetaling.

De zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde sammen med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals lagt sag an mod Skat for at slippe for at betale afgiften.

Afgiften koster de fire sagsøgere cirka 4,5 millioner kroner om året.

Men de zoologiske haver har ikke kunnet overbevise tre dommere ved Vestre Landsret.

Haverne taber sagen og skal betale 350.000 kroner i sagsomkostninger.

Det stiller sig angiveligt lidt anderledes med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Her siger dommen, at Skat skal kigge på fastsættelsen af afgiften igen for perioden fra 2009 til 2012.

Sagen stammer helt tilbage fra 2014, da haverne og oceanariet stævnede Skat ved Retten i Hjørring.

Her blev sagen henvist til landsretten på grund af dens principielle karakter.

Lønsumsafgiften betales af virksomheder, der ikke betaler moms.

I 2012 kom der en ændring af loven, der betyder, at museumsvirksomhed fritages for at skulle betale lønsumsafgift.

De zoologiske haver og det nordjyske oceanarium mener, at de bør sidestilles med museer, fordi de også bedriver forskning og formidling og har videnskabeligt personale ansat.

- Vi ser os selv som en af landets største formidlingsinstitutioner, forklarede Steffen Stræde, direktør for København Zoo, da han i april var i landsretten for at forsøge at overbevise landsdommerne.

Karl Henrik Laursen, der er direktør for Nordsøen Oceanarium, efterlyste også ligestilling i forhold til museerne:

- Vi ser sådan på det, at vi skal have lige betingelser for alle kulturelle virksomheder i Danmark. Og da vi udfører den samme formidlingsopgave, som museerne gør, mener vi, at vi skal behandles på lige vilkår, sagde Karl Henrik Laursen til Ritzau.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.