Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ytringsfrihed i historiens lys

Lisbeth Knudsen: »Vores store arkiver bugner af tekster og billeder, som både bevidner hverdagens historier og de storpolitiske begivenheder fra besættelsestiden. Det er år, som for altid vil sætte sit præg på os som nation, selv om gamle fjender i dag er blevet nære venner, og verden i dag er totalt forandret.«

Tyske fly ses over Amalienborg i København den 9. april om morgenen
Tyske fly ses over Amalienborg i København den 9. april om morgenen

Når vi i dag drøfter presset på ytringsfriheden i lyset af de aktuelle terrorhandlinger både i og uden for Danmark og i chefredaktionerne for landets medier endevender, hvordan vi skal forholde os, så taler vi om, at det frie ord og den satiriske tegning er under pres. At terroristerne formår at stjæle nyhedsdagsordenen for deres ofte morderiske og ekstreme budskaber på snart sagt alle medieplatforme. Alt for tit er vi i lyset af terrortruslen stillet over for afvejningen mellem beskyttelsen af vores medarbejdere, hensynet til ikke at udløse en ny global Muhammed-krise, hensynet til hvor ekstremt voldelige billeder, vi vil udsætte vores publikum for, og varetagelsen af den publicistiske opgave, vi nu engang er sat i verden for. At bringe oplysning, viden og indsigt ud til læserne og brugerne.

Set i det lys er det tankevækkende at kigge ind i hvilke kolossalt svære overvejelser, der må have været i de enkelte bladhuses chefredaktioner under de fem danske krigsår 1940-1945, såvel som under optakten til dem samt opgøret med de nazi-sindede umiddelbart efter befrielsen den 5. maj 1945. Det er nemt i dag at være dommer over de chefredaktionelle beslutninger dengang, ligesom det vil være nemt om 70 år at være det over vores beslutninger om håndteringen af terror og folkemord i medierne i dag.

9. april 1940: Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.
9. april 1940: Sølvgade blev spærret med tilfældige biler, for at det tyske militær kunne kontrollere den indgående trafik.

Lige fra Anden Verdenskrig brød ud i september 1939 var den danske presse underlagt et cirkulære fra Statsministeriet, der af hensyn til Danmarks neutralitet krævede "stor tilbageholdenhed i behandlingen af udenrigspolitiske, militære og økonomiske forhold".  Fra 9. april 1940 pålagde Tyskland den danske presse en vis grad af censur. Såkaldt antitysk propaganda blev forbudt, og militære forhold i landet måtte ikke omtales. Opgaven med censuren skulle varetages af Udenrigsministeriets Pressebureau, der, i forlængelse af samarbejdspolitikken og Danmarks status som fortsat selvstændig nation, fik til opgave ved henstillinger og kontrol at hindre tysk indgriben i medierne, så en dansk presse fortsat kunne udkomme omend med betydelige restriktioner på ytringsfriheden.

Den 6. maj 1940 indgik Udenrigsministeriets Pressebureau en overenskomst med den danske presse om Pressebureauets mulighed for at forbyde konkrete dækninger, og brød man disse regler som medievirksomhed, så kunne bladene blive pålagt sanktioner som annonceboykot, bøder eller lignende. Det indebar, at Pressebureauet oftest måtte imødekomme krav fra det tyske gesandtskab, som overvågede Pressebureauets arbejde, og videreformidle dem til den danske presse og give råd om krævede tilpasninger, så tyskerne ikke lukkede de danske bladhuse. Pressen underlagde sig med andre ord censuren for fortsat at kunne udkomme. En parallel til diskussionerne om samarbejdspolitikkens dilemma er ikke langt væk.

Frihedskæmper og politi og jublende folkemængde da tyskerne har overgivet sig.
Frihedskæmper og politi og jublende folkemængde da tyskerne har overgivet sig.

Den 29. august 1943 kom Pressebureauet direkte under tysk kontrol, og pressefriheden blev yderligere indskrænket.  Lige som modstandsbevægelsen for alvor tog form, fandt medierne på det tidspunkt trods alt også veje til at udfordre censuren som eksempelvis med ledende artikler om "voldsomme skadedyrsangreb på danske plantearter" og i starten af 1945 forudsigelser om "det skønneste forår nogensinde i Danmark".

I alle de store bladhuse blev der kæmpet med at finde balancen mellem det konstante og kontante tyske pres, samarbejdspolitikkens følgagtighed, censurens tiltagende krav, trusler om repressalier eller simpelthen standsning af udgivelserne, krav om fjernelse af bestemte skribenter og redaktører, hensynet til arbejdspladser og økonomi samt den stigende modstand gennem krigsårene. I Pilestræde i De Berlingske Dagblade blev der som andre steder kæmpet internt blandt bestyrelsens medlemmer, de skiftende chefredaktører og medarbejderne om forskellige ideologiske, storpolitiske holdninger og de publicistiske og kommercielle hensyn, som fundamentalt set handlede om at holde virksomheden i gang og udgivelserne intakte.

Da Berlingske fyldte 250 år i 1999 besluttede bestyrelsen for huset at få lavet en uvildig undersøgelse af avisens historie i den svære tid under besættelsen. Bogen "Pilestræde under pres - De Berlingske Blade 1933-1945" skrevet af Rasmus Kreth blev resultatet af undersøgelsen. Den afslørede et hus i splid med sig selv, og bogen beskrev, hvordan regeringen med P. Munch i spidsen helt tilbage i 1933 maner de store bladhuse til forsigtighed og balance i forhold til behandlingen af Tyskland i medierne. Undersøgelsen dokumenterede et bladhus, der svingede mellem antinazistiske artikler og tyskvenligt nyhedsstof. Det blev en periode, hvor enkelte fremtrædende personligheder kom til at spille en afgørende rolle for avisens svingende linje og bidrog med hver deres syn på den redaktionelle kurs, indtil det stod klart, at læserne havde valgt side, at krigens afslutning nærmede sig og med den et opgør med dem, der befandt sig på den forkerte side holdningsmæssigt.

Danmarks Befrielse. Der er jubel i gaderne her foran indgangen til Strøget ved Kongens Nytorv.
Danmarks Befrielse. Der er jubel i gaderne her foran indgangen til Strøget ved Kongens Nytorv.

I år fejrer vi 70 året for Danmarks befrielse og ser med nutidens øjne tilbage på de fem mørke år. I dette tillæg fortæller vi om dagene op til og lige efter det forår, hvor Danmark atter blev frit, og hvor medierne igen kunne udfylde den rolle, de nu engang er bedst til, under frihed og ansvar at formidle oplysninger, viden og indsigt ud til læserne. Berlingske har været en del af danskernes liv og bevidsthed i de fem svære år, som vi var det i mange år forinden og har været det i de mange år, der nu er gået efter besættelsen. Vores store arkiver bugner af tekster og billeder, som både bevidner hverdagens historier og de storpolitiske begivenheder fra besættelsestiden. Det er år, som for altid vil sætte sit præg på os som nation, selv om gamle fjender i dag er blevet nære venner, og verden i dag er totalt forandret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.