Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

YouSee-kunder får filmpakke som kompensation for sort skærm

Som plaster på såret for sort skærm nytårsaften får YouSee-kunder gratis film resten af måneden.

Kunder får filmpakke som kompensation efter sort skærm nytårsaften
Kunder får filmpakke som kompensation efter sort skærm nytårsaften

YouSee er klar med kompensation til de 1,2 millioner kunder, der af en endnu ukendte årsager måtte undvære tv-signal nytårsaften. De får adgang til en filmpakke fra på lørdag og resten af måneden, oplyser YouSee i en mail til kunderne.

Filmpakken består af filmkanalen Viasat Film Premiere, fem udvalgte lejefilm og over 250 film fra Viasat, som kan ses på mobil, tablet, pc og tv-boks.

Hvad der fik de danske tv-skærme til at gå i sort, oplyser YouSee fortsat ikke noget om.

- Vi har gennemført teknisk arbejde på 33 tv-centraler landet over og udskiftet udstyr og software på 300 bokse, der styrer trafikken af tv-signalerne, lyder det i mailen til kunderne.

- Vi arbejder fortsat hårdt og målrettet på at få afklaret årsagen til nedbruddet og har i den forbindelse inddraget en række danske og internationale eksperter for at undgå, at et lignende nedbrud sker igen, skriver YouSee.

YouSee er Danmarks største udbyder af kabel-tv og næststørste udbyder af bredbånd. I alt mistede 1,2 millioner kunder deres tv-signal, og de værst ramte kunder stod uden tv-signal i op mod 30 timer.

Signalet røg lørdag omkring klokken 16.30. Dermed gik mange blandt andet glip af dronning Margrethes nytårstale. Efterfølgende lovede YouSee kunderne en "underholdningsoplevelse" som kompensation.

Filmpakkens udvalgte lejefilm er Captain Fantastic, The Hateful Eight, Antboy 3, Kvinden i guld og Blood Father.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.