Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yngre mand stukket ned under masseslagsmål på Vesterbro

Omkring 16 mænd kom i nat op at slås i værtshusområde i København. En person blev stukket fire gange med kniv.

Et slagsmål natten til fredag mellem to grupperinger på Vesterbro endte blodigt for en af de involverede, som blev stukket flere gange med kniv.

Det oplyser central efterforskningsleder Henrik Vedel fra Københavns Politi.

- Offeret, en 28-årig mand, er blevet opereret for fire knivstik i ryggen. Det er selvfølgelig alvorligt, men den seneste melding fra Rigshospitalet er, at hans tilstand er stabil, siger efterforskningslederen.

Knivstikkeriet blev anmeldt kort før klokken tre i nat. Forinden havde to grupper på hver omkring otte personer været i klammeri foran adressen Vesterbrogade 111. Ifølge efterforskningslederen ligger der en del værtshuse i nabolaget.

Hvad der udløste masseslagsmålet, ved politiet endnu ikke. Ingen personer er anholdt i sagen. Specielt nyttige informationer har politiets efterforskere heller ikke fået i hus.

- Det var mørkt, og det er sparsomt, hvad vidner har kunnet give af signalementer af de involverede, siger Henrik Vedel.

- Nogle biler er set køre fra stedet, og det er sådan set det, vi har af oplysninger.

Han understreger, at hændelsen ikke kan sættes i forbindelse med stridigheder mellem bander.

Politiet afspærrede et stykke af Vesterbrogade i forbindelse med vidneafhøringer og undersøgelser på stedet. Gerningsvåbnet er ikke dukket op i den forbindelse.

- Afspærringen er nu ophævet, siger Henrik Vedel klokken fem fredag morgen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.