Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Yes, jeg slap væk«: Danskerne har det bedre efter skilsmissen

De fleste danskere, som bliver skilt, er mere tilfredse med livet efter, at de er blevet skilt. Flere end halvdelen af respondenterne i en ny Gallup-måling har det »meget bedre«, efter at de brød med deres partner. I en ny serie stiller Berlingske spørgsmålet: Hvorfor bliver vi skilt?

Foto: Gaj Rudolf
Foto: Gaj Rudolf

Eksperter kalder det »honeymoon- effekten«.

Den varer typisk et sted mellem tre og ni måneder, men har intet at gøre med hverken bryllupsrejse, nyforelskelse eller lange formiddage på lagnet.

I stedet indfinder den sig ofte, når vi bliver skilt fra den partner, vi engang sagde ja til, og fraskilte beskriver perioden som én lang lykkerus kombineret med total frihed. »Yes, jeg slap væk.«

»Lige pludselig har man tid og overskud til ting, som man ikke har foretaget sig længe. Besøge venner, tage i fitness-centret, rejse på ferie, og det efterlader en med en frihedsfølelse. Man er lettet over at være kommet væk fra det menneske og det forhold, som har været belastende og som har taget meget af ens energi, og derfor kan man ende med at føle sig helt lettet,« siger psykolog og seksualitets- og relationsforsker ved Københavns Universitet Gert Martin Hald.

For selv om skilsmissestatistikken herhjemme viser, at halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst, behøver skilsmissen ikke at være den glædesdræber, den ofte fremstilles som. Tværtimod får mange det bedre af at bevæge sig videre, når kærligheden er uigenkaldeligt tabt.

Det viser en ny TNS Gallup-måling blandt 323 repræsentativt udvalgte personer, der er blevet skilt inden for de seneste ti år, foretaget for Berlingske.

Fornyet livskvalitet

52 pct. af de fraskilte svarer i undersøgelsen, at de har fået det meget bedre efter skilsmissen, mens 27 pct. har fået det overvejende bedre.

»Grunden til, at man bliver skilt, er ofte, at man har haft et parforhold, som ikke har været velfungerende, og det er én af de faktorer, som påvirker livskvaliteten mest hos rigtig mange mennesker,« siger Gert Martin Hald.

Derfor giver det for Gert Martin Hald god mening, at så mange oplever en fornyet livskvalitet efter en skilsmisse. For selv, når den føromtalte honeymoon-effekt ebber ud, og man igen savner at se sine børn hver dag og måske indser, at økonomien ikke kan bære, hvad den engang kunne, har mennesket en evne til at tilpasse sig livets omstændigheder.

»Hvis vi oplever en skelsættende begivenhed, som en skilsmisse er, justerer vi os til den nye virkelighed og begynder at leve i den. Heldigvis er vi skabt sådan, og den menneskelige psyke er rimelig robust, når det er påkrævet,« siger Gert Martin Hald.

Han fortæller, at man i parterapi ofte ser, at de særtræk, som fik ens partner til at falde for en, har tendens til at forsvinde i et parforhold. For den enkelte kan det derfor være kærkomment at finde de sider frem i kølvandet på en skilsmisse og være medvirkende til oplevelsen af at have det bedre end før.

»De ting, man kan og vil, samt ens forestillinger og målsætninger kan forsvinde, i takt med at man forsvinder ind i hinanden i et parforhold. Det kan være fint i begyndelsen, hvor man er nyforelsket, men på længere sigt er det vigtigt at bevare ens individuelle præg, og det får man tilbage igen i en skilsmisse, for pludselig har man kun sig selv og måske nogle børn,« siger Gert Martin Hald.

Ifølge TNS Gallup-målingen er der flere kvinder end mænd, der har det meget bedre efter en skilsmisse. Således svarer 59 pct. af kvinderne, at de har det meget bedre nu end før, mens tilfældet kun er det samme for 43 pct. af mændene.

Det, mener Gert Martin Hald, kan skyldes, at kvinder er bedre til at bruge deres netværk i og efter skilsmisseprocessen, mens mænd ikke i samme grad indvier omgivelserne i det, der er svært.

»Derudover ser vi, at kvinder, som vil skilles, har en tendens til at blive længere i forholdet og allerede dér begynde sorgprocessen, og derfor er kvinden længere fremme i sin sorg end manden, når skilsmissen bliver en realitet. Hans proces begynder typisk først, når forholdet er slut,« siger Gert Martin Hald.

Opgør med stigmatiseringen

Kultursociolog Emilia van Hauen kan også genkende målingens resultater, for ifølge hende bliver folk skilt med en forventning om at få det bedre. Til gengæld bør de fraskiltes svar få os til at indse, at skilsmisser ikke nødvendigvis er ulykkelige.

»Jeg bliver nødt til at hamre en pæl igennem og sige, at ja, det er noget lort at blive skilt, men der er også en helt masse positivt ved det. Par kan bruge hinanden op på en god måde, ligesom man kan have et job, man elsker, men efter ti år har man ikke nødvendigvis mere at bidrage med,« siger Emilie van Hauen, som selv blev skilt fra sin mand efter 18 års parforhold.

Hun mener, at der på samfundsniveau er behov for at slippe forestillingen om, at ægte kærlighed altid er livslang.

»Ægte kærlighed kan da sagtens vare i ti år og være lige så ægte, som kærlighed der varer i 30 år. Der er ikke nogen, som siger, at kærlighed skal være livslang, men det er den forestilling, vi bærer rundt på, og derfor synes vi, at det er en fiasko at blive skilt. Tænk engang, hvis man havde ti fantastiske år, der fik en til at vokse, flyttede begge parter og resulterede i nogle fantastiske børn – skulle man hellere have været det foruden, bare fordi det ikke varede til døden?« spørger Emilia van Hauen:

»Den stigmatisering, der ligger i opfattelsen af, at det er skidt at blive skilt, er vi nødt til at tale om, for der er så mange, der bliver skilt i dag, og rigtig mange får det bedre af at blive det, så der må være noget positivt ved skilsmisser,« siger Emilie van Hauen.

Har du selv fået det bedre af at blive skilt?

»Ja. Og nej. Der er masser af sider ved mit liv og min personlighed, som jeg har fået lov til at udvikle, og som helt klart har gjort mig til et mere helt menneske. Samtidig har jeg en evig sorg over ikke at være sammen med mine børn hver dag og ikke at være den familie, vi var,« siger Emilia van Hauen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.