Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yderligere to fra Black Army er fængslet for overfald

8. marts blev en mand overfaldet på en tank i Odense. Nu er i alt fire personer varetægtsfængslet i sagen.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Politiets efterforskning af et overfald på en tank i Odense 8. marts har ført til, at fire personer nu er varetægtsfængslet i sagen.

De har alle tilknytning til banden Black Army, skriver politiet i en pressemeddelelse.

I et grundlovsforhør tirsdag blev de sidste to af de fire varetægtsfængslet i fire uger for det grove overfald, der gik udover en 31-årig mand på Uno-X-tanken på Åsumvej i Odense.

Allerede lørdag var to andre med relation til Black Army blevet varetægtsfængslet i fire uger.

De første to blev anholdt fredag to forskellige steder i Odense, og mandag kunne politiet altså anholde de sidste to.

Fyns Politi har efterforsket sagen sammen med specialenheden Særlig Efterforskning Vest, der efterforsker organiseret kriminalitet.

»Fyns Politi har p.t. skarpt fokus på bekæmpelse af bander og er derfor meget tilfreds med de yderligere anholdelser i sagen,« siger vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Grundlovsforhørene blev afholdt for lukkede døre, hvorfor det er småt med oplysninger i sagen.

Efter voldsepisoden i marts kom det dog frem, at der formentlig var tale om et internt opgør mellem nogle grupperinger.

Politiet fik anmeldelsen om volden på benzintanken kort før klokken 12.Den 31-årige blev snittet i hånden. Han blev kørt på sygehuset, men var ikke i livsfare.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.