Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yahya Hassan anholdt efter billede med våben på socialt medie

"Stille og rolig søndag i Aarhus", skrev Yahya Hassan til et billede, hvor han stod med et våben.

Den kendte digter Yahya Hassan blev mandag anholdt, efter at han havde lagt et billede op på Twitter, hvor han stod med et skydevåben. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2016)
Den kendte digter Yahya Hassan blev mandag anholdt, efter at han havde lagt et billede op på Twitter, hvor han stod med et skydevåben. (Foto: Simon Skipper/Scanpix 2016)

Aarhus. Den kendte digter Yahya Hassan blev mandag anholdt, efter at han havde lagt et billede op på Twitter, hvor han stod med et skydevåben.

Allerede tirsdag skrev Østjyllands Politi i sin døgnrapport, at man havde anholdt en 22-årig mand i Aarhus V for våben- og narkobesiddelse.

Yahya Hassan skriver så lørdag på sin Facebook-profil, at det var ham, der blev anholdt.

Billedet, som blev lagt op i søndags, forestiller forfatteren iført solbriller, et tørklæde og et våben. Billedet var ledsaget af teksten "Stille og rolig søndag i Aarhus V".

Hos Østjyllands Politi ønsker man lørdag ikke at kommentere sagen.

Men ifølge døgnrapporten fandt man ikke noget våben, oplyser politiet.

Til gengæld var forfatteren i besiddelse af 13 gram hash og 1,9 gram kokain.

Selv om politiet ikke fandt noget våben, blev han alligevel sigtet for at have været i besiddelse af et sådan.

Yahya Hassan oplyser på sin Facebook-profil, at han blev løsladt tre timer senere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.