Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Medie: Finanslov på plads i USA

Mens du sov, har vi læst nyheder og bringer her overblik over nattens historier. Vi starter i USA, hvor demokrater og republikanere ifølge Washington Post er blevet enige om budget for resten af dette finansår.

Kongressen har givet grønt lys til det kommende års Finanslov. Det skriver Washington Post.
Kongressen har givet grønt lys til det kommende års Finanslov. Det skriver Washington Post.

God morgen. Det er blevet mandag, og mens du sov, har vi læst nyheder. Vi skal til USA, hvor Kongressen eftersigende er blevet enige om, hvordan finansloven skal se ud det kommende år. Vi skal høre fra vrede akademikere, der føler sig forbigået af Løkke. Vi skal til Høje Gladsaxe, hvor politiet har ledt efter to gerningsmænd til et knivoverfald. Og så er det i dag dagen, hvor Danmark forlader Europol, sådan formelt set.

Vi starter i USA.

Den offentlige sektor i USA risikerer ikke at blive ramt af midlertidige nedlukninger på grund af pengemangel i den resterende del af dette finansår. Finansåret slutter ved udgangen af september.

Dermed er en truende budgetkrise afblæst.

Natten til mandag dansk tid er demokrater og republikanere i Kongressen blevet enige om at finansiere statsbudgettet frem til 1. oktober, hvor USA tager hul på et nyt finansår.

Det oplyser kilder i Kongressen til Washington Post ifølge Reuters.

Ifølge avisen skal forslaget til afstemning i Kongressen senere denne uge.

Aftalen sikrer blandt andet flere penge til det amerikanske forsvar. Det samme gælder for grænsekontrollen.

Fredag afværgede Kongressen, hvor Republikanerne sidder på et flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, en nedlukning af mange offentlige kontorer.

Et flertal stemte for at udskyde tidsfristen for at få en aftale på plads for de resterende fem måneder af finansåret med én uge.

Det betyder, at en endelig aftale skal være godkendt senest 5. maj.

Præsident Donald Trump ønsker yderligere 30 milliarder dollar til det amerikanske militær indføjet i aftalen.

Kilder i Kongressen oplyste fredag til Reuters, at forhandlerne for Republikanerne og Demokraterne har drøftet at øge forsvarsudgifterne med 15 milliarder dollar. Altså halvt så meget som den republikanske præsident forestiller sig.

Demokraterne menes til gengæld at stille krav om, at andre dele af statsapparatet også får flere penge at gøre godt med.

Under forhenværende præsident Barack Obama var der flere gange budgetkriser.

I efteråret 2013 blev flere hundrede tusinde af offentligt ansatte sendt på ufrivillig ferie. Det skete, fordi Republikanerne nægtede at stemme for en finanslov.

Det betød blandt andet, at nationalparker som Grand Canyon og museer var lukket for besøgende.

Turister, der ville besøge store offentlige monumenter som for eksempel Frihedsgudinden i New York, gik også forgæves.

/ritzau/

Akademikere er vrede over at blive fravalgt af Løkke

Akademikernes Centralorganisation er man målløse over ikke at have fået en plads i Disruptionrådet.
Det har vakt undren og vrede hos Akademikernes Centralorganisation (AC), at man ikke har fået en plads i statsminister Lars Løkke Rasmussens Disruptionråd.

Rådet, der skal komme med bud på, hvordan Danmark indretter sig bedst på den digitale fremtid, er sammensat af en række ministre og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

LO og FTF er repræsenteret, men den tredje store centralorganisation er der altså ikke fundet plads til, og det undrer Akademikernes formand Lars Qvistgaard sig over.

- Der er over 400.000 højtuddannede på arbejdsmarkedet, svarende til en syvendedel af arbejdsstyrken. Derfor burde vi have en naturlig plads i rådet.

- Den eneste begrundelse, som jeg har hørt, er, at der ikke er plads. Det er en meget useriøs måde at arbejde på, synes jeg, siger han.

Rådet har 40 medlemmer. Af dem er otte ministre.

Ingeniørforeningen (IDA) er et af de forbund, der hører under Akademikernes paraply.

Og her forstår formand Thomas Damkjær Petersen heller ikke, at man er blevet fravalgt.

- Kommissoriet for rådet tager netop udgangspunkt i mange af de ting, vi arbejder med til daglig.

- Vi er som ingeniører en nøglearbejdskraft, for det er vores medlemmer, der skal gennemføre digitaliseringen og brugen af kunstig intelligens, så virksomhederne har den teknologi, der er nødvendig.

- Derfor er det højst besynderligt, at vi ikke har fået et selvstændigt talerør, siger han.

Foruden at miste muligheden for at bidrage med relevant input, betyder akademikernes fravær også ifølge Lars Qvistgaard, at deres organisation mister indflydelse.

- Rådets arbejde består jo i at beslutte, hvilke løsninger, der skal satses på fremadrettet.

- Det synes jeg, at vi skal have mulighed for at byde ind på, siger han.

Akademikerne har i alt 25 faglige organisationer som medlemmer. Blandt dem finder man foruden IDA også Djøf, Dansk Magisterforening og Lægeforeningen.

/ritzau/

To mænd flygter efter knivstikkeri i Høje Gladsaxe

En 19-årig mand er blev stukket i maven i Høje Gladsaxe. Politiet leder nu efter to gerningsmænd.

Han kontaktede selv politiet.

Den unge mand er blevet kørt til sygehuset, hvor en politipatrulje er fulgt med.

Det er endnu for tidligt at sige, hvor slemt den 19-årige er tilredt, men det er ikke kritisk, fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Guldborg.

- Det er lidt usikkert, om han er snittet overfladisk, eller om han er stukket i maven, men det er ikke livstruende, fortæller han.

Vagtchefen ved endnu ikke, om den sårede ønsker at hjælpe politiet med opklaringen af sagen.

- Vi har betjente med på sygehuset, og så må vi se, om han vil tale med os. Lige nu er han ved at blive lappet sammen. Det er ikke meget, han har fortalt os på nuværende tidspunkt, siger han.

Politiet leder efter to personer, der er blevet set løbe fra stedet.

Signalementet af de to er yderst sparsomt.

De beskrives som omkring 20 år gamle. De bar mørkeblå trøjer af mærkerne Nike og Hugo Boss.

/ritzau/

Nu ryger Danmark ud af Europol - fortsætter på lavt blus

Det europæiske politisamarbejde får et markant løft, når det 1. maj forvandles til et overstatsligt agentur.

Danmark træder mandag et skridt tilbage, når det handler om bidraget til bekæmpelsen af kriminalitet i Europa.

Som konsekvens af folkeafstemningen om det danske retsforbehold i 2015 ryger Danmark ud af Europol.

I 11. time er det dog lykkedes Danmark at indgå en lynaftale, der garanterer det fortsatte samarbejde - dog på nedsat blus.

- Aftalens indhold er imponerende godt. I al væsentlighed vil de operative muligheder for dansk politi fortsætte efter 1. maj, siger lektor i international straffeproces og EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Han vurderer, at overgangen til den nye ordning ikke får nogen konsekvenser for den enkelte betjent - overhovedet.

I dag skal betjente kontakte Rigspolitiet, hvis de ønsker at foretage en søgning i politisamarbejdets databaser. Fremover vil henvendelser skulle rettes til Europols dansktalende personale.

- I praksis gør man formentlig det, at Europol ansætter de danske betjente, som i dag udfører arbejdet for Rigspolitiet. Den eneste forskel er altså, at medarbejderne får et nyt skilt på brystet, siger lektoren.

På trods af det positive resultat understreger både han og flere politikere, at Danmark med den nye status giver afkald på visse rettigheder.

- Den væsentligste ulempe er, at Danmark ryger ud af Europols ledelse og mister medbestemmelsen i bestyrelsen, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen fra Syddansk Universitet.

EU-parlamentarikeren Morten Helveg Petersen (R), der har været dybt involveret i arbejdet med Europol, er heller ikke entydigt begejstret.

Han påpeger, at Danmarks exit sker på et tidspunkt, hvor Europol står til at blive tilført markant flere kræfter.

Det er resultatet af en ny forordning, der 1. maj forvandler enheden til et overstatsligt agentur. Det er den ændring, der på grund af det danske retsforbehold umuliggør Danmarks fulde medlemskab.

Men samtidig er det altså også en betydelig styrkelse af blandt andet politisamarbejdets råderum i kampen mod terror.

- Europol kommer til at stå stærkere. Men vi kommer til at stå på sidelinjen, siger Morten Helveg Petersen.

Rigspolitiet har tidligere vurderet, at den danske særaftale på kort sigt er tilfredsstillende.

Det varer dog ikke længe, før dansk politi sakker bagud. Aftalen afskærer nemlig danske betjente fra at benytte en kommende ordning, der skal give efterforskere direkte adgang til Europols databaser via en smartphone.

Planen er på nuværende tidspunkt, at den danske særaftale skal revurderes i 2020.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.