Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voldtaget 29-årig blev samlet op ved Vesterbrogade

Politiet venter svar på, hvem der voldtog en 29-årig kvinde på Amager Fælled i weekenden. »Vi skal nok få fat i de rigtige, så vi vil opfordre gerningsmændene til at melde sig selv,« lyder det fra politiet.

Arkivfoto fra Amager Fælled
Arkivfoto fra Amager Fælled

En lørdag aften i byen fik en frygtelig afslutning for en 29-årig kvinde fra København.

Da hun tidligt lørdag morgen for vild på cykelturen hjem og hoppede af cyklen ved Vesterbrogade for at orientere sig, kørte en mørk stationcar op på siden af hende. To mænd på omkring 18-19 år tilbød hende et lift. Kvinden takkede ja, og de - ifølge kvinden - lyshårede og velklædte mænd smed cyklen i bagagerummet og kørte afsted med hende som passager.

Men i stedet for at køre kvinden hjem, satte de unge mænd kursen mod Amager Fælled. Her voldtog den ene hende, mens den anden tvang hende til at have anden seksuel omgang med ham i tidsrummet mellem klokken 06 og 07.

Efterfølgende kørte mændene hende til Ørestad Boulevard, hvor de efterlod hende ved DR Byens metrostation. Her tog den dybt ulykkelige kvinde kontakt til en bus, som kørte forbi, og buschaufføren kontaktede politiet.

Politiet arbejder på højtryk for at opklare sagen og venter nu på resultaterne af de tekniske undersøgelser, fortæller politikommisær ved Station Bellahøj Sune Christensen.

»Jeg kan ikke sige så meget lige nu, vi har taget en masse prøver, og vi tror, at vi har gerningsmændenes DNA. Vi skal nok få fat i de rigtige, så vi vil opfordre gerningsmændene til at melde sig selv,« siger han.

Han oplyser desuden, at begge mænd vil blive sigtet for i forening at have voldtaget den 29-årige, fordi de var sammen om det. Kvinden har over for politiet beskrevet forløbet detaljeret, men politiet ønsker ikke at komme nærmere ind på detaljerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.