Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voldsomt masseslagsmål: Op mod 100 flygtningedrenge i slåskamp efter fodboldkamp

Da vi kiggede ud i vores have, ser vi 10-15 drenge, der slår løs på hinanden. Det lignede en reel blodrus, siger en nabo til Børnecenter Tullebølle.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Et kæmpe masseslagsmål får nu centerleder på Asylcenter Holmegaard til at melde fem uledsagede unge til politiet.

Det voldsomme masseslagsmål skete lørdag efter en fodboldkamp mellem uledsagede drenge fra Børnecenter Tullebølle og Børnecenter Hundstrup. Her var angiveligt op mod 100 uledsagede unge drenge indblandet i et voldsomt slagsmål, beretter TV2 Fyn.

Uroen begyndte efter sigende mellem to drenge fra hvert sit center, efter dommeren dømte et frispark, som en af drengene var stærkt utilfreds med. Herfra eskalerede uroen, hvor unge fra hvert sit center røg i totterne på hinanden.

Centerleder på Asylcenter Holmegaard, Ulrik Pihl, forklarer, at man sidenhen efter aftale med politiet først fandt ud af, hvem der havde været en del af slagsmålet, og hvem der havde forsøgt at stoppe det. Først derefter politianmeldte centret drengene.

Da politiet lørdag nåede frem til kamppladsen, var slagsmålet allerede løjet af, mens kamphanerne var flygtet ind i de tilstødende naboers haver.

»Vi sad i stuen og hørte en masse råb og skrig ude fra haven. Da vi kigger ud, ser vi så de her 10-15 drenge, der slår løs på hinanden. Det lignede en reel blodrus,« forklarer Karen Marie Bruhn, der er nabo til Børnecenter Tullebølle.

Hun har nu kontaktet integrationsminister Inger Støjberg for at få børnecentret lukket.

Ulrik Pihl har indkaldt til et dialog møde mellem naboerne Børnecenter Tullebølle torsdag klokken 17.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.