Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vold, chikane og stalking mod kvinder i Danmark overstiger EU-gennemsnit

Danske kvinder er i særligt høj grad udsat for fysisk, psykisk og seksuel vold, viser en europæisk undersøgelse blandt 42.000 kvinder.

Modelbillede.
Modelbillede.

Danske kvinder er i særligt høj grad udsat for partnervold, stalking, psykisk vold og sexchikane. Det viser en europæisk undersøgelse blandt 42.000 kvinder i de 28 EU-lande, skriver Jyllands-Posten.

Undersøgelsen, der bliver offentliggjort af EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) onsdag, viser, at Danmark målt på stort set alle parametre havner helt i toppen, når det handler om vold mod kvinder.

52 procent af de danske kvinder i undersøgelsen angiver, at de har været udsat for enten fysisk eller seksuel vold eller begge dele. Dermed ligger Danmark et godt stykke over EU-gennemsnittet på 33 procent.

37 procent af de danske kvinder i undersøgelsen angiver desuden, at de inden for det seneste år har oplevet sexchikane, mens 32 procent af dem angiver, at de har været udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner.

Samtidig er der også flest danske kvinder, der har oplevet psykisk vold fra deres partner, ligesom andelen af danske kvinder, der er blevet stalket, er meget højt.

Agenturet konkluderer i undersøgelsen også, at jo »mere en dominant alkoholkultur landet har, jo højere grad af vold mod kvinder er der«.

Direktør for EU-agenturet Morten Kjærum finder den høje forekomst af vold i Danmark alarmerende.

»Det kommer som en overraskelse for os, at Danmark - efterfulgt af lande som Sverige og Holland - kommer ud så markant på næsten alle parametre. Tallene lyver ikke. Der er et stort problem, som man bliver nødt til at se nærmere på,« siger Morten Kjærum til Jyllands-Posten.

Han mener dog, at en del af forklaringen kan være, at det i Danmark er kulturelt acceptabelt at tale om vold og seksuelle krænkelser.

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) siger til Jyllands-Posten, at en del af forklaringen på de kedelige danske resultater kan være, at danske kvinder i høj grad er ude på arbejdsmarkedet i forskellige former for omsorgsjob med tæt kontakt til borgere og klienter og dermed er udsatte i forhold til vold og chikane.

»Tallene viser, at der fortsat er brug for en solid indsats på området. Vi skal have nedbragt antallet af kvinder, som kommer på krisecenter, og som udsættes for vold og chikane derhjemme og på arbejdspladsen,« siger ministeren, der varsler et udspil til en ny handleplan på området til sommer, hvor der blandt andet skal sættes ind over for stalking.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.