Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Visitationer skal bremse blodigt opgør om hash i København

Grupperinger i Husum og Rødovre bruger våben i konflikt om det lokale hashmarked.

Skyderier i Albertslund
Skyderier i Albertslund

På baggrund af to skyderier i Albertslund og Rødovre torsdag eftermiddag og aften har Københavns Vestegns Politi besluttet at indføre visitationszoner i dele af de to københavnerforstæder.

Samtidig indfører Københavns Politi visitationszone i den del af Husum, der støder op til Rødovre.

Det sker, fordi det er politiets opfattelse, at skyderiet i Rødovre bunder i en konflikt om det lokale hashmarked mellem grupperinger i Husum og Rødovre.

»Skyderierne er fuldstændig uacceptable, og vi sætter massivt ind for at få bragt dette uvæsen til ophør,« siger politidirektør Kim Christensen fra Københavns Vestegns Politi.

Torsdagens to skudepisoder fandt sted med seks timers mellemrum.

Kort før klokken 17.36 blev der affyret op mod 15 skud ved Storkens Kvarter 8A, hvor en 20-årig mand blev ramt af skud i benet.

Senere på aftenen - umiddelbart før klokken 23.57 - blev der skudt i Rødovre nær en tankstation på Roskildevej 360. I forbindelse med skyderiet blev en 18-årig mand ramt af et strejfskud i foden.

Københavns Politi oplyser, at der inden for de seneste ni dage har været yderligere to hændelser i Københavns Politikreds, som formentlig kan relatere sig til konflikten.

31. maj blev der skudt på Storegårdsvej i Husum, og muligvis blev en person frihedsberøvet.

To dage senere - 2. juni - blev der igen affyret skud i Husum. Denne gang i et boligområde, også ved Storegårdsvej.

Umiddelbart blev ingen ramt ved de to skyderier.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.