Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Virtual reality skal fælde de sidste nazister

Virtual reality skal fælde de sidste krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Kigger man gennem den forstillede virkelighedsbrille, kan man se et detaljeret Auschwitz, som det så ud under krigen.

Virtual reality skal fælde de sidste krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Kigger man gennem den forstillede virkelighedsbrille, kan man se et detaljeret Auschwitz, som det så ud under krigen.
Virtual reality skal fælde de sidste krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Kigger man gennem den forstillede virkelighedsbrille, kan man se et detaljeret Auschwitz, som det så ud under krigen.

Genskabt. Et landskab af barakker og velplantede træer. Grønne blade og solskin. Nazister, jøder og modstandsmænd.

Det tyske politi og anklagere har taget virtual reality i brug i for at genskabe koncentrationslejren Auschwitz så nøjagtigt som muligt. Anledningen er de sidste retssager mod fangevogterne fra lejren, der er anklaget for bl.a. folkemord. Det skriver The Guardian.

Manden bag maskinen er Ralf Breker. Han er digital ekspert i bayerske statspoliti, der ligger i den tyske delstat Bayern. Han har kigget over 1000 billeder igennem for at genskabe Auschwitz så nøjagtig som muligt.

»Det er meget mere præcist end Google Earth. Vi har de mest moderne virtual reality-briller, og jeg kan se ned til den mindste detaljer, når jeg zoomer ind,« siger han til the Guardian.

Jens Rommel, der er chef for den afdeling i det tyske føderale politi, der undersøger krigsforbrydelser begået af nazister, mener, at tekniken er hjælpsom.

»Det har ofte været sådan, at anklagede siger, at de har arbejdet i Auschitz, men ikke rigtig vidste, hvad der foregik. Rent lovmæssigt er det et spørgsmål om, om folk har vidst, hvad der foregik og hvilke intentioner, de har haft. Med den her model, kan vi nemmere bevise, om folk har været klar over, hvad der foregik,« siger han.

Det, de vil bruge tekniken til, er, at få et overblik over, hvad eksempelvis en vagt, der har stået i vagttårnet kan se. På den måde kan man påvise, om den - eksempelvis - anklagede vagt  kunne se, hvis folk blev ført til gaskammeret eller på andre måder slået ihjel.

Ifølge Jens Rommel er der stadig et tocifret antal tidligere vagter eller på en måde skyldige i medvirken til folkedrab, der lever.

Apparatet blev ifølge The Guardian senest brugt til at dømme den 94-årige tidligere SS-vagt Reinhold Hanning. Han blev dømt skyldig i medvirken og kendskab til 170.000 drab.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.