Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Virksomheders sikkerhed trues af ansattes spil på mobilen

Et spil på mobilen kan blive hackeres indgang til virksomheders fortrolige dokumenter, advarer rapport.

Applikationer såsom spil kan udgøre en risiko for virksomheder, hvis deres medarbejdere har både arbejdsmail og spil på samme telefon. Free/Colourbox
Applikationer såsom spil kan udgøre en risiko for virksomheder, hvis deres medarbejdere har både arbejdsmail og spil på samme telefon. Free/Colourbox

Mobiltelefoner bruges af mange til både arbejdsmail og spil. Men det kan være en farlig cocktail for virksomhederne. Det skriver it-firmaet Cisco i deres årlige sikkerhedsrapport.

Heri beskriver it-firmaet, hvordan applikationer såsom spil beder om adgang til informationer fra andre funktioner i telefonen. Informationerne skal bruges i reklameøjemed.

Men applikationerne kan også blive en indgang for hackere, der vil stjæle sig adgang til fortrolige dokumenter. Det forklarer Christian Heinel, der er sikkerhedsekspert hos Cisco.

- Den her trussel er eskaleret i forhold til, hvad den enkelte virksomhed og den enkelte bruger har været opmærksom på. Det er lidt det, der er problemet, siger han.

- Det er svært at sige nøjagtigt, hvor mange kompromitterede virksomheder, der er. Men det er helt klart, at de bruger enormt mange applikationer, hvor der er adgang til ting, der er fortrolige.

Ifølge Ciscos rapport udgør 27 procent af medarbejdernes applikationer en høj sikkerhedsrisiko.

Fordi applikationerne bruges i fritiden har flere ansatte og virksomheder ikke betragtet dem som del af deres forsvar af fortrolige oplysninger.

Christian Heinel opfordrer derfor virksomhederne til at lave løsninger, der holder øje med, om medarbejders applikationer henter eller deler oplysninger, som applikationen ikke umiddelbart skal bruge.

- Hvorfor skal et spil have adgang til dine kontakter eller e-mails, spørger han retorisk.

Som medarbejder, der gerne vil spille Wordfeud eller andre spil, og stadig opretholde arbejdspladsens sikkerhed i cyberspace, er der også råd at hente.

- Du skal være opmærksom på, hvordan du logger ind. Når du skal logge ind på et nyt spil, så gør noget unikt. Brug de ekstra minutter på at logge ind gennem en ny bruger i stedet for gennem din g-mail eksempelvis, siger Christian Heinel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.