Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Virksomheder til studerende: Vi er (næsten) ligeglade med jeres høje karakterer

Jagten på de bedste karakterer er spil af tid, for kun seks procent af offentlige og private virksomheder mener, at de studerende skal gå efter høje karakterer for at forbedre jobchancer, viser analyse.

Jagten på de bedste karakterer er spil af tid, for kun seks procent af offentlige og private virksomheder mener, at de studerende skal gå efter høje karakterer for at forbedre jobchancer, viser analyse.. (Foto: David Leth Williams/Scanpix 2016)
Jagten på de bedste karakterer er spil af tid, for kun seks procent af offentlige og private virksomheder mener, at de studerende skal gå efter høje karakterer for at forbedre jobchancer, viser analyse.. (Foto: David Leth Williams/Scanpix 2016)

Stop med at stræbe efter de bedste karakterer, for de betyder ikke meget på arbejdsmarkedet. Så klart er budskabet til de studerende på videregående uddannelser.

I hvert fald ifølge rekrutteringsanalysen foretaget af Konsulenthuset Ballisager a/s.

Her svarer 754 private og offentlige virksomheder på, hvad studerende skal gøre for at forbedre chancerne, når det første job skal landes.

Seks procent af virksomhederne mener, at studerende skal forsøge at få de bedst mulige karakterer, 73 procent af virksomhederne siger, at de studerende skal arbejde ved siden af studiet, og 19 procent svarer, at studerende skal udføre frivilligt arbejde.

Vægt på personlighed og erhverv

Analysen er sigende for, hvilke krav virksomhederne stiller til de studerende, mener direktør i Konsulenthuset Ballisager, Morten Ballisager, selv om de markante forskelle kom bag på ham:

»Jeg blev overrasket, for så »slemt« troede jeg ikke, det stod til med fokus på karakterer. Selvfølgelig er der nuancer. I advokat­verdenen er man meget optaget af karakterer, mens man i reklamebranchen ikke er det, og der er flest virksomheder, som minder om reklamebranchen i den forbindelse,« siger han.

Den pointe understreges af analysen bragt i Berlingske torsdag. Her fremgik det, at studierelevant arbejde sikrer højere løn og beskæftigelse som nyuddannet, end praktik og udveksling gør.

Det er præcis det fokus, administrerende direktør hos reklamebureauet Envision Mona Juul oplever.

»Karakterer er ikke noget, jeg går op i. Jeg lægger vægt på den rette personlighed og erfaring. Det er ikke et fravalg, hvis en kandidat har gode karakterer, men det er ikke nødvendigvis dem, jeg trækker ind til samtale,« siger hun.

Hun påpeger dog, at det ikke er ligegyldigt, om der står 02 eller 12 på eksamens­beviset, men erhvervserfaring kan veje op for lave karakterer.

»Studerende fokuserer meget på karakterer. Jeg har aldrig vist mine karakterer, medmindre det formelt set var påkrævet. Det kommer mange nyuddannede til at opleve,« siger Mona Juul.

Billedet er heller ikke nyt for Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv. Uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen siger, at karaktererne ikke er helt ligegyldige, men at erhvervserfaring er det vigtigste for medlemmerne:

»Når du er nyuddannet, har karakterer betydning, men om du ligger på syv eller ni i karaktergennemsnit er ikke vigtigt. Så handler det om, hvad din praktiske erfaring er.«

Kløft mellem uni og erhverv

Morten Ballisager mener, at analysen er udtryk for, at universiteterne ikke måler de studerende på de rette parametre.

»Analysen vidner om, at der stadig er en kløft mellem det, virksomhedernes ønsker, og det fokus, der eksisterer i universitetskulturen, hvor den institutionelle selvforståelse er, at jo fagligt dygtigere desto bedre – uanset alt andet. Karaktererne siger ikke nok om de studerendes kompetencer,« siger han.

Det kan DI nikke genkendende til. Underdirektør Charlotte Rønhof påpeger, at især prøveformerne siger meget om de studerendes kompetencer, og den oplysning får virksomheder ikke med, når de kigger på karakterbeviset.

»Om du har fået 12 til en gruppeeksamen eller til en prøve uden hjælpemidler, kan betyde meget for din faglighed. Derfor kunne det være fint, hvis det fremgik af beviset, hvad prøveformen var.«

Danske Universiteters talsmand og rektor på DTU Anders Bjarklev afviser kritikken. Han mener, at karakterer siger meget om den faglighed, de studerende skal have på arbejdsmarkedet. Han henviser til en undersøgelse, DTU netop har udarbejdet af deres kandidater.

»Den sagde, at det, de havde lært på uddannelsen, var det, de skulle bruge på arbejdsmarkedet. Karakterer viser netop, hvad de studerende kan. Vi skal ikke stræbe efter middelmådighed,« siger han.

Han understreger samtidig, at censorer er opmærksomme på at bedømme elever til alle eksamener, så de får den rette karakter. Uanset om formen er gruppeeksamen eller uden hjælpemidler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.