Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vinterkulde skaber skarv-invasion af vandløb

Tilfrosne søer sender skarve på jagt i vandløb med sjældne snæbler.

Skarven gør ondt på snæbel-bestanden i disse kolde dage. Grundet tilfrosne søer søger de mod vindløb. Scanpix/Steffen Ortmann
Skarven gør ondt på snæbel-bestanden i disse kolde dage. Grundet tilfrosne søer søger de mod vindløb. Scanpix/Steffen Ortmann

København. Kulden i Danmark de seneste dage har rent bogstaveligt lagt et låg på flere søer. Det forhindrer fugle i at jage søens fisk, og det har blandt andet sendt skarver på jagt i vandløb, hvor vandet stadig risler afsted.

Det skriver Danmarks Sportsfiskerforbund.

Forbundet henviser til observationer fra tre forskellige åløb, der viser op til tre til fire gange så mange skarver som vanligt.

Skarven går efter blandt andet havørreder men også den truede snæbel.

Snæblen er en af verdens mest sjældne og truede fiskearter med en bestand på få tusinde. De fleste findes i Vidå-systemet, skriver Danmarks Sportsfiskerforbund, men også i de andre Vadehavsåer findes mindre bestande.

Staten har med penge fra EU fjernet spærringer og gennemført andre initiativer i flere Vadehavsåer for et trecifret millionbeløb for at støtte bestanden af snæbler.

Et studie fra 2014 viser, at mindst 30 procent af de voksne snæbler ædes af skarver.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.