Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vindforsker: Kronprinsen var ikke i fare under stormfuld brotur

En vindforsker konkluderer, at kronprinsen formentligt ikke var i fare, da han passerede Storebæltsbroen i stormvejr. Dog havde det været risikabelt at åbne broen for alle biler.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Kronprins Frederik var højst sandsynligt ikke i fare, da han to gange under stormen Egon passerede en ellers lukket Storebæltsbro. Det vurderer seniorforsker Christian Bak fra DTU Vindenergi.

Han har foretaget nogle forsimplede beregninger for fagbladet Ingeniøren, som viser, at der skulle væsentligere kraftigere vind til at skubbe kronprins Frederiks bil i Storebælt, end der var under stormen. Dog var det fornuftigt ikke at sende »et hav af biler ud på broen«, vurderer forskeren.

»Storebæltsforbindelsen har nogle regler for, hvornår man må køre ud på broen, og det har de med god grund. For køretøjer er forskellige, og nogle køretøjer er mere følsomme end andre. Men givet, at man kører over broen, og alt går godt, og man ikke går i stå på broen, så kan jeg ud fra beregningerne konkludere, at han ikke har været i fare,« siger Christian Bak.

Forskerens beregninger viser, at vindstyrker på 50 meter i sekundet kunne have skubbet kronprinsens Audi A8 af vejbanen eller have væltet den, hvis bilen kørte med 90 kilometer i timen.

Sund & Bælt oplyser til sammenligning til Ingeniøren, at der under stormen blev målt en middelvind på 25 meter i sekundet og vindstød på mellem 28 og 32 meter i sekundet.

Christian Bak forklarer, hvorfor det alligevel var fornuftigt ikke at åbne broen for alle biler:

»Hvis man sender masser af biler ud at køre på broen ved de høje vindhastigheder, så kan der ske det, at nogle biler slingrer for meget - også når de kommer forbi bropiller. kan de gå i slinger - og hvis de pludselig går i stå, kan de også have problemer med at stå stille.«

I regnestykket ser han på hvor meget kraft, der er på biler, når de kører i høj vind. Regnestykket viser, at en bil i kraftig sidevind vil blive skubbet sidelæns. Jo større arealet på bilens side er, desto mindre vindstyrke skal der til for at skubbe bilen.

»Beregningerne viser kun, hvad der sker, hvis man får bilen skubbet. Men hvis man har kraften fra vinden liggende tilpas højt, så vil bilen vælte, og det kan ske ved lavere vindhastighed,« siger Christian Bak.

Kronprinsens livvagter kørte i en Range Rover og har ifølge forskeren derfor sandsynligvis været mere udsatte under den stormfulde brotur, end kronprinsen var i sin Audi A8.

»Grunden til, at Range Roveren er mere sidevindsfølsom end den lidt lavere bil, som kronprinsen kørte i, er, at sidevindsarealet er større. Derfor vil vinden have lettere ved at skubbe til den lidt større bil,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.