Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Vil ejeren af en Ford venligst fjerne sit køretøj fra uni-søen?«

Husk at trække håndbremsen, lyder rådet.
Husk at trække håndbremsen, lyder rådet.

At byen er kendt som smilets by, huskede Aarhus Universitet på mandag eftermiddag, da en Ford pludselig besluttede sig for at trille i Universitetssøen.

I hvert fald brugte nogle af universitetets ansatte godt med humor, da situationen blev beskrevet og foreviget på de sociale medier.

»Vil ejeren af en Ford Mondeo venligst fjerne sit køretøj fra uni-søen ved Naturhistorisk Museum? Husk håndbremsen,« lød det i det første tweet fra Aarhus Universitet.

Senere viste bilen sig dog at være en Ford Focus, som var havnet i det våde element, efter en mor havde glemt at trække håndbremsen. Sammen med sit barn havde hun været på besøg hos Naturhistorisk Museum, da ulykken skete.

Det fortæller pressechef Anders Correll til bt.dk.

Efter bilen var blevet hevet op ad vandet, stod det klart, at skaderne heldigvis ikke var værre, end at moderen og barnet kunne køre væk derfra i den.

To ting spillede ind, da bilen endte i vandet, forklarer Anders Correll. Håndbremsen, der ikke var trukket, og at vejen fra parkeringspladsen ved museet hælder ned mod søen.

»De her uheld sker faktisk to-tre gange om året,« siger han.

På Twitter sluttede Aarhus Universitet sin føljeton fra søen ved at skrive følgende:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.