Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vikarer og løstansatte vinder frem

Antallet af vikaransatte sætter rekord, viser nye tal. International konkurrence, en presset offentlig sektor, deleøkonomi og flere højtuddannede freelancere peger i retning af et samfund med færre faste job.

Siden Sofie Dahlstedt blev færdiguddannet journalist i Sverige i 2013, har hun kun haft løsarbejde. Daglejerjob er de senere år blevet mere og mere almindeligt både blandt ufaglærte og højtuddannede på den anden side af Øresund, og nu er udviklingen også kommet til Danmark.
Siden Sofie Dahlstedt blev færdiguddannet journalist i Sverige i 2013, har hun kun haft løsarbejde. Daglejerjob er de senere år blevet mere og mere almindeligt både blandt ufaglærte og højtuddannede på den anden side af Øresund, og nu er udviklingen også kommet til Danmark.

Gode, faste job med pension, efteruddannelse og ferie bliver i stigende omfang erstattet af en ny type ansættelser som vikarer, freelancere, kontraktansatte og løsarbejdere.

Nye tal viser, at antallet af vikarer hyret gennem vikarbureauer i tredje kvartal 2015 slog rekord. De udgør nu 1,03 procent af de samlede ansatte i Danmark – svarende til 20.000 på fuld tid. Selv om det er den højeste andel nogensinde, er tallet fortsat lille i forhold til andre lande. Men forskere og fagforeninger peger på, at det kun er toppen af isbjerget.

»Flere mænd arbejder i dag som vikarer, da man i højere grad er begyndt at benytte vikarer indenfor andre sektorer som for eksempel industrien. Også i Danmark ser man eksempler på, at virksomhederne afskediger fastansatte for så at genansætte dem som vikarer. På nogle af de store industrivirksomheder udgør vikarer en stadig større del af medarbejderstaben,« siger arbejdsmarkedsforsker Trine Pernille Larsen, Københavns Universitet.

Oven i det stigende antal af vikarer fra bureauerne, skal lægges et stigende brug af vikarer i det offentlige. I sundhedsvæsnet opretter man egne interne vikarbureauer, og antallet af tilkaldevikarer i folkeskolen er ifølge en opgørelse steget med 31 procent på bare ét år. Endelig tiltrækker virksomheder i deleøkonomien som taxafirmaet Uber flere løstansatte. Og også blandt højtuddannede bliver det stadig mere almindeligt at være ansat på korte kontrakter. Antallet af selvstændige uden ansatte er steget støt år for år fra 108.000 i 2000 til 145.000 i 2013.

»Der er ingen tvivl om, at antallet af vikarer også vil stige fremover, og det er hele raden rundt, at der er efterspørgsel efter mere fleksibilitet,« siger Jakob Tietge, sekretariatschef i Vikarbureauernes Brancheorganisation under Dansk Erhverv:

»Arbejdsgiverne ønsker mere fleksibilitet, så de nemmere kan udvide og indskrænke medarbejderstaben efter behov. Det er et konkurrenceparameter, som kan være med til at fastholde arbejdspladser i Danmark.«

Et todelt arbejdsmarked

Det danske arbejdsmarked er berømmet for at være meget fleksibelt og med en høj grad af social sikkerhed for de ansatte – det såkaldte flexicurity-system.

»Selv om man har mulighed for relativt nemt at hyre og fyre, så giver det en del ballade på arbejdspladsen at afskedige fastansatte. Vikaransættelserne er en forlængelse af flexicurity, som mange virksomheder gerne vil benytte sig af,« siger Jakob Tietge.

Både i USA og Europa har udviklingen efter kriseårene gået i retning af et mere todelt arbejdsmarked, hvor flere arbejder på løse og korte kontrakter. Simon Tøgern, formand for HK Privat, mener, at netop det fleksible arbejdsmarked har betydet, at udviklingen ikke er gået så hurtigt i Danmark som i eksempelvis Tyskland og Storbritannien.

»Men den traditionelle ansættelse er udfordret. Vi vil se flere vikarer, freelancere, »nultimes-kontrakter« og enmandsfirmaer. Det ser vi som en udfordring, for de goder og den sikkerhed, vi har skabt, er jo kommet i en relation mellem den ordinært ansatte medarbejder og arbejdsgiveren,« siger han.

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, hovedorganisationen for højtuddannede, peger på, at der er behov for bedre social sikring for freelancere og selvstændige:

»Vi oplever et stigende antal af medlemmer, der arbejder som selvstændige eller freelancere i en kortere eller længere periode. De henvender sig til deres fagforening for at få hjælp og vejledning. I fagbevægelsen har vi jo en lang tradition for kollektive pakkeløsninger med udgangspunkt i arbejdspladsen, men den nye type ansatte har andre behov.«

Kan ikke finde permanente job

Den britiske økonom Guy Standing advarede allerede i 2011 i bogen »Prekariatet – den nye farlige klasse« mod den usikkerhed og politiske ustabilitet, som de løsere ansættelser kan føre til. Og Ove Kaj Pedersen, professor ved CBS, som i mange år har studeret konkurrencestatens påvirkning af økonomien, mener at arbejdsmarkedet i højere grad vil blive delt i to.

»Der er ingen tvivl om, at vi får stadig færre permanente ansættelser, og flere får en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Og vi vil også få flere job, der ikke kræver de store kompetencer. Det vil til sammen udfordre vores system med overenskomster og en velfærdsstat, som forsøger at undgå denne todeling,« siger han.

Tal fra Eurostat viser, at lidt over halvdelen af de ansatte i midlertidige stillinger i Danmark i 2014 var ansat på de vilkår, fordi de ikke kunne finde et permanent job.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.